Kære pige på 13 år,
Hvor er det godt, at du har fundet mod til at skrive herind. Det er ikke rart at gå alene med følelsen af at være angst og bange. Jeg kan godt forstå, at du går ind til dine forældre, når du får de følelser om natten. Det kan være rigtig ubehageligt at være alene, når man vågner og får uhyggelige tanker. Det lyder ikke rart, at du får skæld ud for at vække din mor. Jeg vil prøve at give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre.
Der er rigtig mange børn og unge, der har svært ved at sove om natten. Nogle har svært ved at falde i søvn aftenen. Det kan være fordi, de ikke kan lide at være alene. Det kan også være fordi, de har svært ved at slukke for deres tanker, når de skal sove, og bliver holdt vågen af det man kalder “tankemylder”. Andre vågner i løbet af natten, og har måske drømt uhyggeligt eller hørt en lyd, der gør, at de bliver bange og ikke kan sove igen. Du skriver, at du om dagen godt se, at der måske ikke er noget at være bange for.
Men om natten er det meget sværere at styre tankerne. Jeg ved, at rigtig mange børn har det lige præcis på samme måde.
Det er en helt naturlig reaktion at ville være sammen med sine forældre, når man er bange, bekymret eller angst, og ikke kan sove om aftenen eller om natten. Derfor er der også rigtig mange børn, der altid eller en gang i mellem sover sammen med deres forældre – også selvom de er blevet store.
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, at dine forældre ikke forstår, hvordan du har det og hvor bange du er.
Jeg kan læse, at det for et år siden også var slemt med din natteangst. Og at det i en periode er gået bedre, fordi du har fundet på måder at styre tankerne på. Jeg tænker på, om der mon er noget i dit liv, der gør, at din natteangst nogle gange er værre end andre?
For nogle børn kan det være sådan, at det man oplever i løbet af dagen, påvirker ens søvn og tanker om natten. Hvis man fx bøvler med noget i skolen, er uvenner med sine venner eller forældre eller bekymrer sig meget om et eller andet, kan det give tankemylder og mere angst om natten. Mon du kan genkende det? Er der mon noget i dit liv lige nu, der gør, at det at blevet værre?
Når jeg læser dit brev, kan jeg forstå, at dine forældre bliver trætte af og vrede over, at du ødelægger deres nattesøvn. De kan ikke forstå, hvordan du har det, og de mener, at du burde kunne klare det selv, når du bliver bange. Er det mon rigtig forstået? Måske havde de lige håbet, at det var gået over, så de igen kunne få deres nattesøvn. Måske kan de ikke forstå, hvordan du i en periode kunne klare det selv, men nu igen har brug for deres hjælp, fordi det er blevet værre. Kan det hænge sådan sammen?
Forældre har pligt til at hjælpe deres børn, når de har det svært og er bange. Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med at fortælle dine forældre, hvordan du har det, og hvor svært det er for dig. Når du fortæller om dine tanker midt om natten, eller om morgenen efter en svær nat, er dine forældre måske så trætte og irriteret over, at deres nattesøvn blev forstyrret, at de hurtigt bliver sure.
Jeg vil derfor foreslå, at du finder et tidspunkt i løbet af dagen, hvor de er friske, og hvor I har god tid til at tale sammen. Måske kan du sprøge din mor og/eller far, hvornår de har tid til at tage en snak. Du kan fx sige: “Jeg har brug for at tale med jer om noget, jeg tænker meget på. Hvornår har I tid til at snakke med mig?”. Mon du kan finde mod til at sige sådan til dem?
I jeres snak skal du fortælle dem, at du ikke bare kan tænke på noget andet om natten. Hvis du kunne det, havde du gjort det. Du kan prøve at forklare dem, hvad der kan hjælpe dig, når du er bange om natten. Har du brug for at blive trøstet og holdt om? Har du brug for at sove sammen med en voksen? Måske I sammen kan finde på nogle ting, der kan være en hjælp for dig.
Jeg håber også, at du har mod til at fortælle dem om, at du synes, det er svært, at de skælder dig ud over at vække dem om natten. De skal vide, at du har brug for hjælp og trøst, og at du ikke vækker dem for at genere dem. Måske I sammen kan prøve at ungersøge, om der er noget i dit liv lige nu, der kan være med til, at natteangsten er blevet værre.
For nogle børn og unge kan det være nemmere at tale med deres forældre om svære ting, hvis de har skrevet et brev først. Når man skriver tingene ned, kan man være mere sikker på, at man får fortalt sine forældre alt det, man gerne vil. På Børnetelefonen har vi en guide til, hvordan man kan skrive sådan et brev her.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg tror på, at du har modet til at tale med dine forældre igen. Du kan finde flere gode råd mod at være bange og angst på Børnetelefonenes side her. Og du er også altid velkommen til at skrive igen eller ringe til Børnetelefonen på 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Kærlig hilsen Børnetelefonen