Kære pige på 12 år
Mange tak for dit brev, hvor du på en rigtig god måde får fortalt, hvordan du har det. Du skriver, at du er bange for flere ting og næsten også dig selv. At være mere bange end andre, kan skyldes mange ting. Det kan være, at man er begyndt at få en hel masse tanker og følelser, som gør en bange, hvor man hele tiden tænker ”hvad nu hvis” og tankerne kan på en måde køre videre og videre. Det kan også være, at man er bange for, hvad andre skal tænke om en. Måske fordi man tidligere har oplevet, at der var nogen, som ikke var søde. Man kan være bange for, at man ikke er god nok. Men det er muligt at tale med nogen og få hjælp til at tøjle tankerne og se de ting man er god til, og at man ok som man er. Gad vide, hvordan det opleves hos dig?
Mit brev er lidt langt, det håber jeg er okay. Den første del handler om, hvordan du har det i skolen og med at møde nye mennesker. Den anden del handler om at være bange for at skulle sige det til din mor og eventuelt at skulle tale med en psykolog.
Det er flot, at du siger fra, når du bliver ked af, hvad de andre siger i klassen. Det er godt, at I alle har talt om det. Du skriver, at du ikke tror så meget på dig selv. Nogle gange kan mobning gøre, at man bliver i tvivl om, hvordan man er som person og om man nu er god nok. Gad vide, om du har haft det sådan? Jeg tænker en mulighed er, at du taler med en lærer om det hele. Måske kan læreren hjælpe med, hvordan det er i klassen og hvordan du har det. Det er også læreren, der kan tale med dig om at tale med en skolepsykolog. Hvilken lærer vil være allerbedst at tale med og hvornår vil være et godt tidspunkt at tale om det på? Nogen gange kan det være en hjælp at tænke over, hvad det er man vil sige, så kan det nogle gange være lettere at sige i situationen, fordi man har sagt det højt tidligere. Det kan også være en stor hjælp at skrive det ned, så læreren kan læse det og tale med dig ud fra dit brev. Vil det være en hjælp for dig?
Nogen kan være bange for at sige noget i klassen, fordi de er bange for, hvad andre vil tænke, hvis de siger noget forkert i timerne. Man kan også vende det om og tænke, at alle engang imellem siger noget forkert i timerne og at andre ikke nødvendigvis tænker noget dårligt. Du skriver, at du har det rigtige svar i hovedet, men siger noget andet. Måske kan det være en hjælp for dig at lave en aftale med dig selv om at sige det svar, du har i hovedet. Det kan sommetider være en hjælp at lave aftaler med sig selv, når man synes noget er svært. Det kunne for eksempel være, at du de næste 14 dage eller måned skal sige det højt, som du tænker. Måske vil det være lidt svært til at begynde med, men det kan være, at det vil være med til at ændre, hvordan du har det. Hvad tænker du om det og hvad ville være en god aftale for dig? Det kan også være, at du fortælle din lærer det, så din lærer ved hvordan du har det og kan hjælpe dig med at få ro på, så de rigtige svar kommer ud.
Du skriver, at du ikke føler dig god til at møde andre mennesker. Nogle gange kan det være en hjælp for en at have nogle positive tanker, som man kan tænke på, når ”bange-tankerne” kommer til at fylde for meget. Hvad kunne være godt for dig at tænke på? Det kan fx være noget, du glæder sig til, at det hele nok skal gå, at du for eksempel har klaret at skifte skole og møde nye mennesker der eller noget helt andet. Måske kan det være en hjælp for dig, i de situationer, hvor du tænker, at det er svært.
Det er flot, at du har fortalt, hvordan du har det til andre. Du skriver, at det kun er få personer der ved, hvordan du har det og at de nogle gange falder lidt fra det. Det kan være, at de ikke er klar over, hvor meget det egentlig fylder. Måske tænker de ikke over, hvordan du opfatter det. De gør det nok ikke for at gøre dig ked af det. Du skriver, at du græder og har forsøgt at holde en facade oppe. Jeg tænker, at det kræver mod at vise, hvordan man har det – det gælder også at græde. Vi har alle brug for engang imellem at komme ud med vores følelser og en af mulighederne for det er at græde og snakke med andre om de ting vi tumler med...så har de mulighed for at hjælpe.
Du er nervøs for at gå til lægen og tale med din mor om, hvordan du har det. Jeg ved ikke, hvordan din mor vil reagere, men jeg tænker, at det er godt at have nogen at kunne tale med og have en voksen, som kan støtte en. Måske vil hun tænke helt anderledes om det, hvis hun ved, hvordan du virkelig har det. Det kan være, at hun slet ikke ved, hvad for tanker du har. En mulighed kunne være at vise hende det her brev. Så kan hun se, hvordan du har det og at du gerne vil have hjælp til, at det bliver anderledes. Ved at vise hende brevet, kan du vise nogle af de følelser, som du skriver, du har svært ved at tale om. Kunne det være en mulighed for dig?
Du kan også tale med din mor om at tage til lægen. Jeg tænker, at det vil være godt at få talt med en fagperson om det, da det kan være svært at sige noget ud fra de tests man selv finder på nettet. Det er bedre at snakke med en læge, som man kender.
Du skriver, at du er bange for at tage til psykolog. Nogen tør ikke at gå til psykolog, fordi de skal fortælle om, hvordan de har det. De kan på en måde være bange for at åbne sig. Andre er bange for, hvordan den andens reaktion vil være. Gad vide, hvorfor du er bange for at få til psykolog? En psykolog kender til at have det svært og vil gerne hjælpe dig. Jeg tænker, at det kunne være en mulighed for dig at tage til en psykolog. Du kan tale med din mor om det og måske kunne det være rart, hvis hun, som jeg tidligere skrev, tog med dig til lægen for at tale om det?
Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad der kan gøres. Du har vist mod ved at skrive herind – et mod som du kan bruge til at få hjælp med ”bange-tankerne”. Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale mere om det. Nummeret er 116 111 og du er helt anonym.
Mange hilsner fra BørneTelefonen
