Kære pige på 12 år,
Tak for dit brev. Selvfølgelig har du brug for at få alle dine tanker ud. Hvor er det godt, at du har fundet overskud til at skrive til os.
Jeg kan godt læse, at det er svært hjemme hos dig lige nu. Det er, som om I er kommet helt skævt ind på din fars sygdom.
Når ens forældre bliver alvorlig syge, er der mange som oplever, at deres hoved ikke kan forstå det … måske er det også sådan, du har det? Det er super vigtigt, at du får sat ord på alle dine tanker til en voksen, så du/I kan få den hjælp, der skal til i den her svære tid. Du har allerede taget det først skridt til at få hjælp ved at skrive til os.
Er der en voksen, som du tænker kunne være god at snakke med. Det kunne være en anden i din familie eller en af dine lærer på skolen. Din skole har pligt til at hjælpe, når de kender til jeres situation derhjemme. Måske kan det være godt at vide, at en lærer kender til det. Så læreren kan støtte dig, hvis du har en dårlig dag i skolen, så ved læreren hvorfor. Måske er det din mor, du skal snakke med først, og så kan i gå til skolen sammen.
Måske vil det være lettere at skrive et brev til din mor, så du får tid til at beskrive det for hende, hvordan du har det, så din mor kan forstå, hvordan du har det, og at du har brug for at snakke og støtte. Jeg ved godt at alle råd handler om, at du selv skal tage det næste skridt. Men jeg håber, du holder fast i dit mod.
Det er så svært at have en syg og døende forælder. Jeg ved der også er hjælp at få hos: Børn, Unge og Sorg, som hjælper børn og unge, der har sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.
De frivillige rådgivere har selv mistet og som er kommet godt igennem og videre i livet. Måske kunne du prøve at kontakte dem: Børn, unge & sorg
Jeg ved, de fx også har sorggrupper, hvor man kan mødes med andre unge, der oplever de samme følelser som en selv. Det hjælper rigtigt mange, at man har nogen at tale med. Mon du ville have mod på det?
Du skriver, det er som om din ven er ligeglad. Mange har ikke selv prøvet at være tæt på en alvorlig syg, og de ved derfor ikke, hvad der er godt at sige. Du kan hjælpe din ven lidt næste gang og sige: “Når du svarer sådan, så bliver jeg mere ked af det. Jeg har sådan brug for bare at få lov til at være ked eller brug for at snakke lidt om det”. Måske er det også noget læreren kan hjælpe med i skolen.
Jeg håber at, du kan betro dig til en voksen i dit liv, så du kan få hjælp til at komme igennem denne svære tid. Du er også altid velkommen til at ringe eller smse til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på vores chat.
Vi vil altid gerne tale med dig, så du aldrig skal stå alene med de tanker, du går rundt med.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
