Krise efter studentereksamen
Hej,
Jeg er en pige, der netop nu lige er blevet færdig med 3.g i gymnasiet og jeg er derfor blevet student. Jeg har selvfølgelig glædet mig til den her tid lige siden jeg startede i 1.g, men jeg føler at jeg hindrer mig selv i at have det fedt med at være student.
Da jeg startede i 3.g gik det rigtig dårligt med mig mentalt og jeg valgte derfor at tage til lægen – blev henvist til psykiatrien og en psykiatrisk afdeling, hvor jeg fik konstateret at jeg havde en depression. Det kom jeg selvfølgelig i behandling for – startede behandling omkring januar 2020 og afsluttede mine samtaler i maj 2020. Mine samtaler og det forløb jeg var i, hjalp mig enormt meget til at håndtere min depression, men det tog mig også lang tid at opfatte og forstå at jeg netop kæmpede med en depression. Jeg tror at den depression kom fra min skoletræthed – jeg havde meget svært ved at komme i skole og lave min afleveringer/lektier og derved faldt mine karakterer i rigtig mange fag også drastisk- Jeg er lettere afklaret med at mine karakterer afspejler en periode i mit liv, som var noget sværere for mig at komme igennem og jeg ved derfor også at jeg ikke kan gøre noget ved det. Men jeg er stadig ærgerlig og irriteret over at det netop skulle ramme mig på dette tidspunkt af min skolegang.
Jeg var i bedring, men da corona ramte Danmark blev jeg virkelig sat tilbage og følte bare at jeg skulle kæmpe endnu hårdere fordi jeg ikke længere havde en skole, som jeg fysisk skulle møde op til. Så jeg var virkelig glad, da vi startede i skolen igen og det hjalp mig rigtig meget at jeg kunne få undervisning sammen med min klasse og venner, samt at jeg fik en rutine igang i min hverdag igen.
Vi nåede ret hurtigt til den sidste eksamen, som var her forleden og det var en fantastisk dag, hvor jeg virkelig var oprigtigt lykkelig. Og alle dagene efter den sidste eksamen og frem til dagen, hvor vi skulle køre studentervogn var lige så gode! Og vognturen var over alle forventninger – selvom vores forventninger i forvejen var vildt høje. Jeg har jo nemlig haft nogle af de mest fantastiske dage nogensinde, men nu sidder jeg her og kan slet ikke forholde mig til noget som helst.
Jeg er så latterligt ked af det fordi jeg aner på ingen måde, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg føler virkelig at jeg har mistet så vigtig en del af mit liv, fordi de tre år af gymnasiet bare er gået så hurtigt. Jeg føler nærmest at jeg fortryder at tiden er gået så hurtigt – også selvom det er en ting, man på ingen måde kan kontrollere. Jeg ville ønske at jeg kunne opleve det hele igen, for jeg ved ikke hvad jeg skal tage mig til.
Min klasse og skole blev sådan en kæmpe comfortzone at jeg ikke kan se, hvad jeg skal gøre nu. Jeg har planer om at arbejde og vil også rigtig gerne starte på en daghøjskole om et halvt års tid, men det virker bare som om der er så lang tid til. Jeg frygter også at en videregående uddannelse ikke lever op til min forventninger og er for “seriøs”, hvis det giver mening?
Jeg har jo trods alt gået i skole i 13 år uafbrudt og pludselig skal jeg ikke møde op i skolen her efter sommerferien, og når jeg sidder og skriver det her og reflekterer over mine tanker og følelser, er det jeg kan mærke bare tomhed. Jeg vil virkelig ikke falde tilbage i en depression-cirkel, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre i mod det?
Jeg frygter også at jeg bekymrer mig for meget, for jeg har jo trods alt også snakket om det her sabbatår i vildt lang tid nu. Jeg ved bare heller ikke, hvor mange andre studenter, der også oplever at have det sådan her?
Undskyld den måske lidt lange besked – jeg ved bare virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Tak på forhånd 🙂