Jeg vil forblive som jeg er
Kære BB
Jeg har det rigtigt svært.
Jeg har haft en periode med angst, som har varet i snart 2 år, jeg har overvejet selvmord, da jeg følte det var det eneste rigtige jeg kunne gøre.
Jeg har mistet det fristed, jeg elskede at være.
Jeg er gået glip af et halvt år, hvor jeg kunne lære nye mennesker at kende, hvor jeg istedet sad derhjemme og så tv, og håbede på jeg ville forsvinde hen.
Jeg har haft et psykolog forløb på 1/2 år, og nu er det hele snart ovre. Jeg har været igennem en del, i forhold til andre på min alder.
Jeg er nu så småt begyndt at overvinde min angst, men jeg er stadig helt bange dybt indeni. Lige nu, imens jeg skriver dette brev, har jeg haft en episode, hvor jeg gik helt i panik. Det var en helt simpel ting, hvor jeg skulle over at hente noget hos en ven. Da mine forældre sagde at vi skulle hente det, stivnede jeg. Hele min krop var spændt, som om jeg havde set mit livs mareridt, jeg rystede, og begyndte at spænde mine hænder sammen. Jeg var klar på at løbe, ind på mit badeværelse og låse mig inde, til vi ikke kunne nå det længere.
Nu sidder jeg, og har lige skrevet om jeg ikke kan hente det, en anden dag hvor jeg skal hjem til min ven. Jeg har ikke fået svar, så jeg har skrevet dette brev, for at komme ud med mine tanker, for det har jeg virkelig haft brug for.
Dette er meget angst provokerende, da dette er mit første brev. Jeg ved ikke hvordan i vil tage imod det, eller hvor mage der vil læse det, men jeg håber på det bedste.
Jeg ønsker at jeg snart kan kalde mig selv for en vinder.
Men på den anden side, vil jeg ikke have at det går over. Det har været så stor en del af mig, jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere “den nye mig”.
Jeg ønsker at vokse op og blive et stærkt menneske, men jeg er ikke sikker på om jeg kan. Min selvtillid er helt nede, hvor man føler man aldrig vil kunne komme op igen, og se sig selv, være stolt.
Jeg ved godt at jeg skrev at jeg snart er ovre alt det her, og at jeg kan kalde mig selv for en vinder, men jeg er stadig bange.
Jeg har brugt lang tid på at formulere dette brev, så det har givet menig, så nu håber jeg på at i tager godt imod det.
– en som ikke vil miste sit gamle jeg