Jeg vil forblive som jeg er

Kære dig på 13 år,

Selvom du måske ikke vil tro på det, er det første, jeg tænker, når jeg læser dit brev, at du er enormt klog og stærk. Det er virkelig godt tænkt, at du satte dig til at skrive et brev, da du kom i en situation, hvor du følte, du fik angst. Det kræver ret meget styrke!

Det et godt at høre, at du er i et forløb hos en psykolog, for man skal nemlig ikke gå rundt med angst alene. Det kan være meget underligt at skulle afslutte et forløb hos en psykolog, fordi det tit har hjulpet at snakke med hende/ham – og så kan det føles ubehageligt, at skulle stoppe med at komme der. Men når der er gået et stykke tid, tænker man tit på forløbet som noget positivt – og så tænker man måske kun tilbage på forløbet, fordi man lige skal huske noget, man har talt om. Det er også vigtigt, at man ikke stopper med at snakke med nogen om, hvordan man har det. Man skal ikke gå rundt med sine tanker og følelser alene bare fordi, man er stoppet hos en psykolog.

I forhold til det med at miste sit gamle jeg, er det lige præcis sådan, det kan føles, når man har haft det rigtig svært og er på vej til at få det bedre. Man kan endda have en følelse af, at man slet ikke kender sig selv mere. Måske kan man også føle, at man ‘burde’ have det lidt mere, som man plejede – fordi det er sådan, man er vant til at have det. Så føles det måske pludseligt fremmed eller forkert ikke at have det sådan mere. Kan du genkende noget af det?

Hvis ja, hjælper det måske at tænke på, at de følelser også forsvinder. Du vil altid være dig – uanset om du før havde det svært, og du nu er ved at få det bedre. Man behøver faktisk ikke tænke i ‘mit gamle jeg’ og ‘mit nye jeg’, for du er jo den samme, som du altid har været. Du har bare fået det anderledes.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil vokse op og blive et stærkt menneske og en vinder. Sådan vil de fleste mennesker gerne være. Men jeg tænker også, at det ikke er muligt altid at være stærk eller en vinder. Ligesom de fleste heldigvis heller ikke hele tiden føler sig svage eller bange.

Hvis du føler dig meget ked af det, er det som sagt vigtigt, at du snakker med nogen om det. Det kan være dine forældre, en veninde/ven eller med os. Man kan ringe og SMS’e til os på BørneTelefonen på nummer 116 111 (det er gratis), og så kan man skrive til os på Chatten.

Du fortjener at have det godt! Hvor er det stærkt, du skrev herind. Tusind tak for dit brev.

De kærligste hilsner
BørneTelefonen