Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hjælp mit ven ville gerne dræbe sig selv! hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige

Skoleskift kan altid være både spændende og svære. Der sker tit det, at vi kommer til at savne vores gamle venner rigtig meget. Men med tiden vil vi tit møde nogle nye mennesker, som også kan blive til gode venner.

Det er godt at høre, at du stadig holder kontakt til din ven på den gamle skole. Jeg kan godt forstå, du savner hende – særligt når I kan snakke om alt, og hun forstår dig så godt. Det virker også som om, at du er en omsorgsfuld og god ven for hende, når du prøver at berolige hende og sige søde ting til hende.

Jeg kan godt forstå, du ikke helt ved, hvad du skal gøre, når hun skriver, at hun vil dræbe sig selv. Det er også ret voldsomt at skrive det.

Hun skriver det nok til dig, fordi du er en rigtig god ven for hende. Men du har helt ret. Det er super vigtigt, at hun får en voksen, hun kan snakke med det om. Du er slet ikke en dårlig ven, fordi du tænker, at hun skal snakke med en voksen. Tværtimod synes jeg, at du er en rigtig god ven, fordi du tænker det. En voksen ved nemlig, hvordan hun kan få god hjælp.

Måske har din ven allerede kontaktet en voksen? Hvis hun stadig kun har delt sine tanker med dig, så er der flere ting, du kan gøre.

Allerførst kan du skrive en sms til hende, hvor der står: “Hej (navn), jeg bliver bekymret, når du siger, du vil dræbe dig selv. Jeg tænker faktisk, at det ville være godt, hvis du snakkede med en voksen om det. Tænker du ikke det?”

På den måde kan du måske få hende til at indse, at det er alvorligt. Hvis hun nu ikke har lyst til at snakke med en voksen, så er det hendes valg. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er dit ansvar.

Men hvis du har lyst til at gøre endnu mere, kan du – gerne sammen med dine forældre eller din nye lærer – kontakte pigens lærer eller skole og fortælle om din bekymring. Måske har I gået i samme klasse? Så har du måske stadig lærerens telefonnummer. Du behøver ikke fortælle læreren, hvad din ven har sagt. Du kan bare sige, at du er bekymret for hende og ønsker, at en voksen holder øje med hende/snakker med hende.

Hvis du nu ikke har lyst til at kontakte pigens skole, så er det altså helt okay. Du er hendes ven, der kan være der for hende og lytte. Du skal også sørge for at passe på dig selv, så du kan have energi til at være i din nye klasse.

Har du mon talt med dine forældre eller din lærer om din veninde? Når nogen tæt på os har det svært, kan vi faktisk godt få det ret svært selv. Vi kan komme til at bekymre os meget, tænke på det konstant og blive helt syge af bekymring.

Måske du godt kan få det sådan? Så er det meget vigtigt, at du deler dine tanker med nogen. Det kan godt være svært at starte sådan en snak, men måske du en rolig aften kan sige til din mor eller far: “Jeg går og tænker meget på min ven. Hun har det ikke godt, og det fylder rigtig meget for mig lige nu.”

Det kan være, at du hellere vil snakke med en anden voksen om det – og det er også helt fint. Det vigtigste er, at du får åbnet for dine tanker og følelser.

Du kan også altid ringe til os på 116111 og øve dig. Her er du nemlig helt anonym.

Mit ønske er, at du passer godt på dig selv. Der er ingen tvivl om, at du er en god ven – men det er også vigtigt, at nogen er der for dig.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat