Brev

Jeg vil forblive som jeg er

Kære BB

Jeg har det rigtigt svært.

Jeg har haft en periode med angst, som har varet i snart 2 år, jeg har overvejet selvmord, da jeg følte det var det eneste rigtige jeg kunne gøre.

Jeg har mistet det fristed, jeg elskede at være.

Jeg er gået glip af et halvt år, hvor jeg kunne lære nye mennesker at kende, hvor jeg istedet sad derhjemme og så tv, og håbede på jeg ville forsvinde hen.

Jeg har haft et psykolog forløb på 1/2 år, og nu er det hele snart ovre. Jeg har været igennem en del, i forhold til andre på min alder.

Jeg er nu så småt begyndt at overvinde min angst, men jeg er stadig helt bange dybt indeni. Lige nu, imens jeg skriver dette brev, har jeg haft en episode, hvor jeg gik helt i panik. Det var en helt simpel ting, hvor jeg skulle over at hente noget hos en ven. Da mine forældre sagde at vi skulle hente det, stivnede jeg. Hele min krop var spændt, som om jeg havde set mit livs mareridt, jeg rystede, og begyndte at spænde mine hænder sammen. Jeg var klar på at løbe, ind på mit badeværelse og låse mig inde, til vi ikke kunne nå det længere.

Nu sidder jeg, og har lige skrevet om jeg ikke kan hente det, en anden dag hvor jeg skal hjem til min ven. Jeg har ikke fået svar, så jeg har skrevet dette brev, for at komme ud med mine tanker, for det har jeg virkelig haft brug for.

Dette er meget angst provokerende, da dette er mit første brev. Jeg ved ikke hvordan i vil tage imod det, eller hvor mage der vil læse det, men jeg håber på det bedste.

Jeg ønsker at jeg snart kan kalde mig selv for en vinder.

Men på den anden side, vil jeg ikke have at det går over. Det har været så stor en del af mig, jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere “den nye mig”.

Jeg ønsker at vokse op og blive et stærkt menneske, men jeg er ikke sikker på om jeg kan. Min selvtillid er helt nede, hvor man føler man aldrig vil kunne komme op igen, og se sig selv, være stolt.

Jeg ved godt at jeg skrev at jeg snart er ovre alt det her, og at jeg kan kalde mig selv for en vinder, men jeg er stadig bange.

Jeg har brugt lang tid på at formulere dette brev, så det har givet menig, så nu håber jeg på at i tager godt imod det.

– en som ikke vil miste sit gamle jeg

13 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig på 13 år,

Selvom du måske ikke vil tro på det, er det første, jeg tænker, når jeg læser dit brev, at du er enormt klog og stærk. Det er virkelig godt tænkt, at du satte dig til at skrive et brev, da du kom i en situation, hvor du følte, du fik angst. Det kræver ret meget styrke!

Det et godt at høre, at du er i et forløb hos en psykolog, for man skal nemlig ikke gå rundt med angst alene. Det kan være meget underligt at skulle afslutte et forløb hos en psykolog, fordi det tit har hjulpet at snakke med hende/ham – og så kan det føles ubehageligt, at skulle stoppe med at komme der. Men når der er gået et stykke tid, tænker man tit på forløbet som noget positivt – og så tænker man måske kun tilbage på forløbet, fordi man lige skal huske noget, man har talt om. Det er også vigtigt, at man ikke stopper med at snakke med nogen om, hvordan man har det. Man skal ikke gå rundt med sine tanker og følelser alene bare fordi, man er stoppet hos en psykolog.

I forhold til det med at miste sit gamle jeg, er det lige præcis sådan, det kan føles, når man har haft det rigtig svært og er på vej til at få det bedre. Man kan endda have en følelse af, at man slet ikke kender sig selv mere. Måske kan man også føle, at man ‘burde’ have det lidt mere, som man plejede – fordi det er sådan, man er vant til at have det. Så føles det måske pludseligt fremmed eller forkert ikke at have det sådan mere. Kan du genkende noget af det?

Hvis ja, hjælper det måske at tænke på, at de følelser også forsvinder. Du vil altid være dig – uanset om du før havde det svært, og du nu er ved at få det bedre. Man behøver faktisk ikke tænke i ‘mit gamle jeg’ og ‘mit nye jeg’, for du er jo den samme, som du altid har været. Du har bare fået det anderledes.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil vokse op og blive et stærkt menneske og en vinder. Sådan vil de fleste mennesker gerne være. Men jeg tænker også, at det ikke er muligt altid at være stærk eller en vinder. Ligesom de fleste heldigvis heller ikke hele tiden føler sig svage eller bange.

Hvis du føler dig meget ked af det, er det som sagt vigtigt, at du snakker med nogen om det. Det kan være dine forældre, en veninde/ven eller med os. Man kan ringe og SMS’e til os på BørneTelefonen på nummer 116 111 (det er gratis), og så kan man skrive til os på Chatten.

Du fortjener at have det godt! Hvor er det stærkt, du skrev herind. Tusind tak for dit brev.

De kærligste hilsner
BørneTelefonen

hjælp mit ven ville gerne dræbe sig selv! hvad skal jeg gøre?

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her

Jeg vil forblive som jeg er

Børnetelefonen

hjælp mit ven ville gerne dræbe sig selv! hvad skal jeg gøre?

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Ring

SMS

Ring