Brev

jeg tror det er børnemishandling

hej bb.

jeg har en veninde og hun er rigtig sød… (hun er en “net-ven”) men hendes forældre er blevet skilt og hun skal bo hos sin far. Han er rigtig ond mod hende.

Han lader hende lave alt muligt hårdt arbejde mens han selv slapper af! han har sagt til hende at hun først må komme online når hun har skaffet ham 2000kr. hvilket er ret svært når men ikke er gammel nok til at få et arbejde.

Han slår hende vær dag og hvis ikke hun gør det godt nok så slår han hende bare igen

jeg savner hende og syntes det er synd, for hende, men ved at det ikke er okay det han gør og håber virkelig i ved hvad hun skal gøre. For INGEN børn brude leve sådan!

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Din veninde er rigtig heldig at hun har en veninde som dig. Som du selv skriver, er det slet ikke i orden, når hendes far slår hende og behandler hende dårligt. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med nogle ideer til, hvordan du kan sørge for, at din veninde får hjælp.

Ved dine forældre, hvordan din veninde har det derhjemme? Dine forældre vil nemlig kunne hjælpe din veninde ved at fortælle det videre til kommunen. For så vil kommunen hjælpe din veninde med at få hendes far til at behandle hende ordentligt. Måske ved dine forældre ikke noget om din veninde, og du ikke har lyst til at snakke med dem om det? Hvis du har det sådan, kan du i stedet sige det til en af dine lærere eller en pædagog i klubben, hvis du går i klub. Så vil han eller hun sørge for, at din veninde får hjælp. Hvis du synes, det er for svært at fortælle om, kan du starte med at vise dit brev og måske mit svar til den, du gerne vil snakke med. På den måde kommer I nemmere i gang med en snak om, hvad der sker hjemme hos din veninde.

Når du har snakket med en voksen om din veninde, tror jeg, du vil opleve, at det hele bliver lidt nemmere. Det er nemlig rigtig hårdt at gå alene rundt med den viden, at din veninde har det svært.

Du kan også foreslå din veninde at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Vi kan nemlig også sørge for, at din veninde får hjælp. 

Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvordan du kan hjælpe din veninde. Og jeg håber, at hun og dig bliver ved med at være veninder i lang tid. Du lyder nemlig til at være en rigtig god veninde!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat