Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg hader asperger

Hej jeg er en dreng på 15 år

Jeg har altid gerne ville have haft svar på hvorfor jeg ikke er god at være social og at jeg ikke bare kan have normale sociale evner, hvorfor at jeg nogle gange er ligeglade med hvad andre menneskers interesser er, hvorfor at jeg nogle gange ikke kan forstå andre menneskers følelser,hvorfor jeg har så få venner, hvorfor jeg bliver nemt frustreret, hvorfor jeg er så følsom over for kritik og hvorfor at folk prøvede at undgå mig. Alt det fik jeg svar på i dag

Nu kommer jeg til at fortælle en lang historie:

For nogle måneder siden fortalte min mor mig at jeg har Asperger, men hun fortalte mig ikke ordentligt hvad asperger er, hun sagde at jeg har en meget mild form for Asperger og at den ikke var sås slem som de andre, så jeg tænkte “okay så er det ikke så slemt”. Men så tidligere her i dag fandt jeg ud af hvad Asperger rigtigt er og jeg opdagede at alle de problemer jeg har haft var på grund af Asperger også selvom den var meget mild, så er det stadig et kæmpe problem.

Da var yngre blev var der mange folk der lavede gas med mig for sjov, problemet var bare at mit temprement var så høj at jeg ikke kunne tåle at tage gas og derfor så alle mig som en mærkelig person, jeg blev meget nemt sur på dem, jeg var så bange for at socialisere mig med andre, jeg hadve svært ved at forstå andre menneskers følelser og var meget egoistisk fordi jeg var ligeglade med hvad de var interesseret i og fortrød det ret hurtigt.

Jeg kun en eneste ven dengang og han er stoppet og er næsten aldrig i kontakt med ham. Hvert år blev bare værre og værre, jeg fik lavede nogle venner undervejs, men de droppede mig. Indtil 7 klasse hvar der en dreng som kunne se at jeg var meget ensom og begyndte at snakke sammen med mig og blev gode venner. Det var ham der gjorde mig mindre egoistisk og jeg blev bare meget glad for ham og er min bedste ven.

I løbet af udskolingen lavede jeg nogle få venner undervejs, bare ikke i skolen. Men i 8 klasse blev det meget værre med mig og min bedste ven. Min sygdom blev bare værre og værre, jeg begyndte at blive sur på ham uden nogen som helst grund, for nogle måneder siden var han lidt irriterende, men så blev jeg så sur at jeg slo ham, mens alle så det.

Jeg blev meget ked af det og løb min vej og alle blev bare sure på mig, jeg kunne ikke tro det, jeg havde lige slået min bedste ven. Han tilgav mig heldigvis, men nu er jeg bange at min sygdom ville ødelægge vores venskab og det ville jeg ikke have. Der er ikke mange der ved jeg har Asperger kun min familie og min lærer, grunden til at mine venner ikke ved det er fordi jeg ikke hviste hvad Asperger var.

De fleste i min klasse prøver stadig på at undgå mig og jeg er stadig meget bange for at komme i kontakt med andre og det ville jeg ikke være. Der er også en pige jeg er forelsket i, men jeg kan ikke få mig selv til at sige til hende og at hun siger ja fordi:

Jeg er bange for ikke at kunne forstå hendes følelser hvis jun er ked af det. Jeg er bange for at være ligeglad med hvad hun fortæller om hvad hun har lavet og kan lide. Jeg er bange for at skælde hende ud. Jeg er bange for at slå hende

Jeg føler at Asperger har ødelagt mig, ødelagt mit liv. Jeg hader Asperger mere end noget andet og mange mennesker siger at Asperger spiller en stor rolle af hvem man egentlig er som person.

Den her sygdom har bare gjordt mig socialt retarderet og jeg gører alt hvad jeg kan for at kæmpe imod det. Jeg ønsker at det ville gå væk og folk ikke ville se mig som den sindsyge i klassen.

Kan i fortælle mig hvad jeg kan gøre

Ps. Jeg beklager hvis det her brev er meget langt

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Det kan være svært at skulle forholde sig til en betegnelse som Aspergers, som på den ene side kan føles som en del af en og giver forståelse for nogle ting og på den anden side som et mærkat, der måske kan føles lidt underligt at have fået. Det her brev handler om, hvordan du kan tale med andre om, hvordan du har det. Jeg håber, at brevet kan være en hjælp for dig. 

Du skriver, at du synes at Aspergers har gjort det svært for dig. Det kan være, at betegnelsen heller ikke skal tage for meget plads og være definerende for, hvordan du er. Måske giver det mere mening at forholde sig til, hvad du lige netop oplever udfordrende. Det lyder til, at det bl.a. gælder at skulle sætte sig ind i og være interesseret i noget andre fortæller, som du måske ikke føler er så vigtigt. Det lyder også til, at det kan være en udfordring at aflæse andre og hvad de mon føler og tænker. 

Måske vil det være en hjælp for dig at tale om dine tanker med din mor. Når hun fortæller dig om Aspergers, må hun have fået det at vide et sted fra og det kan være, at det er rart for dig at tale med hende om det hele. Hvis du har brug for mere viden og hjælp til at håndtere situationen, kan du også tale med din lærer om det – det kan være at din lærer har gode råd til, hvad du kan gøre i skolen og vil kunne hjælpe dig. Og især hvordan lærerne skal hjælpe med, at alle elever i klassen trives og har det godt sammen, uanset Aspergers eller ej. Hvis dine lærere ikke ved nok om Aspergers, så kan dine lærere for faglig støtte i kommunen.

Det kan også være, at du har brug for at snakke med nogen om det at leve med Aspergers og de ting du oplever er svære at tackle. Det kan være en psykolog eller andre personer, som ved hvilke betydninger det kan have og hvad der er hjælpsomt, fx at øve sig i at aflæse andres følelser. Det kan også være, at  Aspergerforeningen eller Center for Autisme vil være steder, hvor du kan få viden og rådgivning om de ting du synes er svære. Her har de i hvert fald erfaringer og viden om det at leve med Aspergers, så jeg tænker, at du nok også kan få god hjælp her.

Der er også en mulighed for at få rådgivning hos www.Headspace.dk Her kan man tage kontakt og også få samtaler om lige det, der fylder. Du kan også tale med dem om, hvad man kan gøre i situationer, hvor det er svært at aflæse andre eller finde ud af, hvordan man skal reagere. 

Gad vide om du har talt med din ven om, hvordan du kan opleve det. Måske vil det være rart for dig, at din ven ved, hvad du synes kan være svært og hvordan du bedst forstår, hvad han mener. Giver det mon mening for dig og hvornår vil du kunne tale med din ven? 

Omkring det med pigen du er forelsket, så tænker jeg, at dine bekymringer viser, at du ved hvor du har brug for støtte og hjælp. Det er stærkt, for det betyder jo også at du har mulighed for at få støtte. Fx ved at lave aftaler med dem, du er sammen med. Det kan fx være, at du skal have tingene at vide for at du er sikker, at forstå det de mener. Hvis det er svært at forstå ironi, vittigheder eller aflæse føleser der ikke bliver udtalt, så er nok også her, at det vil være en hjælp for både dig og dem du er sammen med. Tænker du, at det vil være muligt at fortælle det eller få hjælp til dette. Det skal jo helst være på en måde, så folk forstår, at du er en dejlig ung mand ligesom alle andre, der er bare nogle ting, du lige skal støttes lidt i at forstå på en andre måder - i de ting, der er særlige vigtige for dig.

Hvis du kigger på vores råd om forelskelse og kærlighed er der nogle forlag til, hvad man kan gøre for at vise, at man er interesseret i en anden. Selvom Aspergers giver bekymringer, så tænker jeg, at vores forslag stadig vil virke positive. Fx hvis man holder øjenkontakt med pigen og smiler til hende, så tænker jeg, at hun ved at du er interesseret i hende på en god og kærlig måde. Du er rigtig god med ord og til at beskrive dine følelser og bekymringer, det tænker jeg er en kæmpe styrke, som du kan bruge og få glæde af.

Det kan føles svært og hårdt, når man oplever at have svært ved noget, specielt i samværet med andre. På den ene side er alle forskellige og det er helt i orden. På den anden side er det noget man kan arbejde med, så det ikke på samme måde vil fylde som det gør nu.  

Mange kærlige hilsner fra 

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat