Hej 12 årig pige
Sikke nogle gode tanker, du gør dig. At få stillet en diagnose, kan både være en lettelse og en forskrækkelse på samme tid.
En lettelse, at finde ud af, at der er en årsag til ens reaktioner. En forskrækkelse, at finde ud af, at man “fejler” noget og ikke er som andre er flest.
Jeg kan sagtens forstå dine overvejelser om medicinen. På nogle områder kommer du jo til at få det anderledes – forhåbentlig på en god måde, idet medicinen gerne skulle hjælpe dig med dine udfordringer.
Min erfaring fra andre børn/unge er, at det er svært i starten, fordi det føles anderledes end man er vant til. Men med tiden bliver man glad for den hjælp medicinen giver en. Ligesom dine omgivelser også lige skal vænne sig til, at din adfærd ændrer sig lidt.
Heldigvis vil du være dig selv lige meget hvad – din personlighed vil skinne igennem. Det er ikke meningen med medicinen at ændre din personlighed, men derimod at hjælpe dig til at kunne fungere bedre i din hverdag. Det kan være med til at give mere ro og overblik.
Jeg vil foreslå dig at tale med dine forældre om det- de har sikkert også gjort sig nogle tanker. Måske har lægen fortalt dem mere om det, end du har hørt.
Jeg vil foreslå dig, at du og dine forældre taler med lægen om alle dine tanker. For det er gode og vigtige tanker – selvfølgelig vil du vide mere om, hvad medicinen kommer til at gøre ved dig, og om hvor længe du skal tage den.
Måske kunne du vise dine forældre dit brev til mig og mit svar til dig – så har I noget at tale ud fra, og det kan være din måde at huske det hele på.
Måske kan dine forældre eller din læge finde et sted hvor børn med ADD kan mødes og tale om deres tanker og deres erfaringer.
Jeg håber, at du får nogle gode snakke, og at du får svar på alle dine spørgsmål. Jeg håber, at du vil trives godt med medicinen og oplever, at din hverdag bliver nemmere.
De aller varmeste tanker fra BørneTelefonen
