jeg er bange

Kære pige på 14 år.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at din ven har ret i, at du har brug for noget hjælp.

I din alder kan man sommetider komme ud for at føle sig bange, uden at man egentlig ved hvorfor. Det er vigtigt at få hjælp hurtigt, for så er det nemmere at få det bedre igen.

Det lyder som om, du selv gerne vil have hjælp, men det, der holder dig tilbage er, at du er bange for dine tårer, når du skal fortælle om dig selv. Sådan er der mange, der har det, og dem, der skal hjælpe dig, kender det godt.

Måske vil det kunne hjælpe dig, hvis du beslutter at starte samtalen med at sige, at du ikke kan lide at græde foran andre. Så kan du tage lidt af presset af dig selv.

Du kan også vælge at skrive det, du vil fortælle, sådan som du nu har skrevet til BørneBrevkassen. Det kan måske også lette dig lidt.

Jeg tænker, at der er flere muligheder for, at du kan blive hjulpet.
Din vens råd om at gå til Ungerådgivningen er fint, for her er der personale, der er vant til at hjælpe unge, der har det svært.

En anden mulighed er, at du går til din læge og fortæller om, hvordan du har det, så I i fællesskab kan finde ud af, hvad du har brug for.
Du kan også snakke med sundhedsplejersken på din skole, som kan hjælpe dig til at komme videre. Hun har som regel en fast træffetid, hvor man kan komme og snakke med hende.

Hvis det vil være en støtte for dig, at din ven går med dig, synes jeg, du skal bede ham om det. Det er altid rart at være to, når man skal fortælle noget, der er svært.

Jeg håber, at mine råd til dig, kan hjælpe dig videre. Husk på, at du tidligere har vist, at du kan tage gode beslutninger for dig selv. Det kan du også nu.

Hvis du alligevel ikke synes, du kan komme videre, vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om, hvad du så kan gøre.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen