Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har man kun ét liv?

Hej. Jeg har gået her de sidste par måneder og tænkt. Og jeg har haft rigtig svært ved at tænke på om man kun har et liv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Når jeg tænker på det får jeg nærmest angst bare fordi jeg ikke ved hvad der sker efter døden. Hjælp mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

At tænke over livet og døden er både fascinerende og skræmmende på samme tid, og vi kan være i nogle perioder, hvor tanker om fx døden kan fylde rigtig meget. Måske er det sådan en periode, du har nu?

I de perioder er det vigtigt, at man “åbner op” og taler om det, man går og tænker på. For tankerne kan nemlig godt komme til at fylde al for meget, hvis man bare går alene med dem. Derfor er det også godt, du skriver herind.

Måske er det også noget, du kan tale med dine forældre, din lærer eller måske en helt tredje om? De fleste mennesker har tænkt på døden – og har måske også nogle ideer om, hvad de tror, der sker efter døden. Det kan også være rigtig spændende at tale om det i undervisningen, fx i dansk eller kristendom. Måske du endda kan spørge din lærer, om det er noget, I skal have om? Måske det ikke kun er dig, der tænker på det..

Døden har altid optaget os mennesker – og der er mange spørgsmål og svar. De forskellige religioner har fx en masse svar på, hvad der sker efter døden, mens andre mener, at vi kun har et liv, og derfor skal forsøge at få det bedste ud af det, imens vi er her. Fx ved at være sammen med de mennesker, der gør os glade eller lade vær med at bruge energien på at være sure.

På den måde skal man ligesom finde sit eget “svar”, og det kræver ofte en masse snakke og en nysgerrighed. Omvendt vil du måske også opleve, at tankerne begynder at fylde lidt mindre, når du begynder at snakke om dem…

Jeg håber i hvert fald, at du kan bruge mit svar og måske har fået mod til at fortælle nogle af dine nærmeste, hvad du går og tænker på for tiden? Hvis du har brug for en snak, er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.

De allerbedste hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat