Brev

Har det svært

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig. Og selvom jeg jo ikke kan løse de problemer, du fortæller om, så kan mit svar måske alligevel hjælpe dig. Det håber jeg.

Jeg vil med svaret her sige to vigtige ting, som jeg håber hjælper.

Det første jeg vil sige er: At jeg forstår dig!

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af det og har det svært. Når man føler sig alene som du, så trives man ikke. Og du føler, at du både mangler venner, og at du ikke kan tale med dine forældre. Derfor kan jeg godt forstå, at du føler dig ensom.

Jeg forstår også godt, at det går dig på, at du frygter dyr. Og at du kan blive bekymret for sygdom – sådan tror jeg, mange har det.

Det andet jeg vil sige til dig er: At du kan få det bedre!

Det kan blive bedre, og du har allerede taget første skridt til det. Du har skrevet hertil og dermed fortalt nogen, hvordan du har det. Det er et stort og vigtigt første skridt. Og jeg håber, at du allerede kan mærke, at det lettede lidt at få fortalt nogen, hvordan du har det.

Jeg tror, at det allervigtigste sted at starte for at løse din problemer er det med ensomheden. Derfor vil jeg skrive mest om det.

Når man er meget alene, så er der ting, man ikke får øvet sig på. Man ser ikke sine venner gøre noget, som man måske ikke helt selv tør – men så alligevel tør lidt, fordi de gør.

Man får heller ikke talt med andre om, hvordan man har det, eller hvordan de har det. Derfor kan man tro, at man er den eneste, der har det på en bestemt måde. Selvom det måske gælder for alle.

Man begynder derfor at tro, at man ikke kan så meget som andre. Og måske er det derfor, at du tænker, at du måske er syg, at du har særligt meget hjemve, at du er bange for dyr og andre ting.

Jeg siger ikke, at du ikke har hjemve eller frygt for dyr. Jeg siger bare, at det kan komme til at vokse.

Første og vigtigste skridt er derfor nok at komme ud af ensomheden.

Du skal snart tilbage i skole. Det vil du helst ikke, fordi du har været glad for hjemmeskolen. Jeg tror dog alligevel, at det er rigtig godt for dig at komme tilbage i skole.

Når man er barn og ung, har man brug for at møde andre børn og unge for at udvikle sig og trives. Det er selvfølgelig vigtigt, at man går i en god klasse og har gode lærere.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan det er i din klasse. Men er der nogen i klassen, du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende? Og ved din lærer, at du ikke har nogle venner?

Det er ret vigtigt, at du ærligt fortæller din lærer, at du ikke har det godt. Det er nemlig din lærers opgave at hjælpe dig med at trives. Og din lærer skal hjælpe med at du kommer ind i klassens fællesskab.

Hvis ikke du føler, at din lærer forstår eller hjælper dig, så vil jeg råde dig til at tale med en anden fra skolen. Fx sundhedsplejersken. Det er vigtigt, at du får hjælp.

Du vil også kunne tale med sundhedsplejersken om din frygt for dyr. Det lyder som om frygten også betyder, at du ikke kan være hjemme hos nogen. Og så kan det jo være svært at få venner.

Der skal ikke altid så meget til, før man kan slippe af med frygten. Og det ville jo være en stor hjælp for dig. Din sundhedsplejerske vil kunne fortælle dig om, hvordan man får hjælp.

Endelig vil din sundhedsplejerske også kunne tale med dig om den sygdom, du er bekymret for, om du har. Jeg ved, at man ikke skal stole på test på nettet. Men for at gøre dig rolig, kunne det nok være rart at tale med sundhedsplejersken om det.

Jeg ved, at det kan kræve kræfter at komme ud af ensomheden. For man skal nemlig begynde at gøre noget andet end det, man plejer.

Man bliver nødt til at række ud. Og man bliver nødt til at være steder, hvor man kan møde andre. Mon der er en fritidsaktivitet, du kunne tænke dig at gå til. Et sted, hvor du kan møde nye venner?

Er der klub for din klasse? Kunne du starte med at tage i klub?

Kan du bede din mor og far om at støtte dig i at tage afsted?

Når jeg læser dit brev, så får jeg den tanke, at det måske også kunne være rart for dig at få en voksen til at støtte dig med at få det bedre. En voksen som ved meget om den hjælp, man kan få.

Her på BørneTelefonen har vi det, der hedder en bisidder. Det er en voksen, som er rigtig god til at støtte børn i at få hjælp til det, der er svært. Bisidderen kan fx gå med til møder i kommunen og bede om hjælp, fordi man ikke trives i skolen eller hjemme.

Prøv at læse mere her. Måske kunne det være rart for dig at tale med vores bisiddere og høre mere om, hvordan de kan hjælpe dig? Du kan ringe til os på 116111.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Og har du brug for at tale mere med os så ring endelig til os på 116111. Vi vil rigtig gerne være der for dig. Og husk, bliv ved med at bede om hjælp – det er vigtige skridt i den rigtige retning.

Jeg sender dig mange tanker og kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat