Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det svært

Hej.
Jeg er en pige på 12 år.
Jeg har mange problemer. Så nu skal de ud. Mine problemer er følgende: Ensomhed, frygt/angst?, grimme tanker, søvn problemer, hvemve, måske sygdom?, ingen at tale med/ Fyldt med problemer der ikke kan komme ud så jeg er nød til at holde dem inden i mig, skole problemer.

Nu fortæller jeg jer om det.

Ensomhed: Jeg har ingen venner. Da jeg var yngre og gik i børnehave havde jeg en bedste ven. Hun var mit et og alt. Når jeg var trist og ingen kunne gøre mig glad bare ved at hun smilede til mig blev jeg glad igen. Da vi blev ældre gled vi vist fra hinanden og hun fand andre venner jeg prøvede at få hende tilbage men det virkede ikke. Vi går nu i 7. klasse efter sommerferien. Vi går stadig i samme klasse.

Frygt: Jeg er bange for hunde og alle dyr bogstaveligt talt. Jeg kan ikke komme hjem til nogen fordi de har dyr. Her hjemme har vi nu 7 katte 3 voksne og 4 killinger. De bor udenfor i en udestue. Jeg hader katte og er måske lidt bange for dem. Jeg kan ikke gå udenfor uden at de er lukket inde i udestuen. så jeg er ikke ude særligt tit men nogle gange vil jeg gerne ud og have noget frisk luft. Men nu hvor det er så varmt vil jeg virkelig gerne ud men mine forældre vil ikke lukke kattene inde fordi det er så varmt de synes at det er syndt for dem at være lukket inde men det er jo præcis sådan jeg føler. Jeg føler at jeg er en mus i et kattehjem.

Grimme tanker: nogle gange bliver jeg så ked af det at jeg gerne vil dø. Jeg ved godt at jeg ikke burde føle sådan og ikke burde sige det men jeg kan ikke gøre for det.

Søvn problemer: Jeg har meget svært ved at sove om natten. jeg er ikke særligt træt om aftenen og kan ikke sove. Nogle gange tager det mig flere timer at falde i søvn.

Hjemve: Jeg har hjemve og kan ikke sove andre steder uden at jeg bliver sindsygt ked af det. Mine Forældre kan ikke forstå det og siger at det bare er en tanke og at jeg bare skal komme over det. Jeg kan ikke være med på lejrture fordi jeg bliver sindsygt jed af det.

Måske sygdom?: Her for nylig fandt jeg ud af at der er noget der hedder Aphantasia eller hvad det nu hedder. Så jeg tog en test fordi jeg syntes at det passede på mig. Sygdommen er at man ikke har “The mids eye” ens sind er simpelthen blind. Det vil sige hvis jeg prøver at lukke øjnene og forestille mig noget er det bare helt sort intet billede kommer frem jeg kan ikke forestille mig noget ingen gang noget jeg ser hver dag. jeg tog en test online og den sagde at jeg havde det. Jeg prøver bare at glemme det og ikke tænke på det.

Ingen at tale med: Som sagt har jeg ingen venner og mine forældre forstår mig ikke så jeg har ingen at snakke med om alle mine problemer derfor er jeg meget sårbar og bliver tit ked af det. Nogle gange græder jeg mig i søvn. Det eneste sted jeg kan være glad og være mig selv er i mine drømme men jeg har svært ved at sove som sagt.

Skole problemer: i nogle måneder har jeg gået i hjemmeskole og blevet undervist af mine forældre. Problemet er at jeg snart skal starte i min normale folkeskole igen. Min mor har allerede meldt mig ind men jeg er ked af det og bange fordi jeg vil bare blive i min mors skole. der er rigtig mange grunde til at jeg ikke vil i den anden skole for mange til at skrive. I min mors skole lavede vi mange sjove ting og var sammen mere end vi plejer men jeg kommer til at savne de ting vi lavede sammen. Når jeg starter i den anden skole har jeg næsten ingen fri tid. Og jeg kommer til at blive virkelig stresset og ked af det.

Jeg ved ikke hvordan men hjælp mig.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig. Og selvom jeg jo ikke kan løse de problemer, du fortæller om, så kan mit svar måske alligevel hjælpe dig. Det håber jeg.

Jeg vil med svaret her sige to vigtige ting, som jeg håber hjælper.

Det første jeg vil sige er: At jeg forstår dig!

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af det og har det svært. Når man føler sig alene som du, så trives man ikke. Og du føler, at du både mangler venner, og at du ikke kan tale med dine forældre. Derfor kan jeg godt forstå, at du føler dig ensom.

Jeg forstår også godt, at det går dig på, at du frygter dyr. Og at du kan blive bekymret for sygdom – sådan tror jeg, mange har det.

Det andet jeg vil sige til dig er: At du kan få det bedre!

Det kan blive bedre, og du har allerede taget første skridt til det. Du har skrevet hertil og dermed fortalt nogen, hvordan du har det. Det er et stort og vigtigt første skridt. Og jeg håber, at du allerede kan mærke, at det lettede lidt at få fortalt nogen, hvordan du har det.

Jeg tror, at det allervigtigste sted at starte for at løse din problemer er det med ensomheden. Derfor vil jeg skrive mest om det.

Når man er meget alene, så er der ting, man ikke får øvet sig på. Man ser ikke sine venner gøre noget, som man måske ikke helt selv tør – men så alligevel tør lidt, fordi de gør.

Man får heller ikke talt med andre om, hvordan man har det, eller hvordan de har det. Derfor kan man tro, at man er den eneste, der har det på en bestemt måde. Selvom det måske gælder for alle.

Man begynder derfor at tro, at man ikke kan så meget som andre. Og måske er det derfor, at du tænker, at du måske er syg, at du har særligt meget hjemve, at du er bange for dyr og andre ting.

Jeg siger ikke, at du ikke har hjemve eller frygt for dyr. Jeg siger bare, at det kan komme til at vokse.

Første og vigtigste skridt er derfor nok at komme ud af ensomheden.

Du skal snart tilbage i skole. Det vil du helst ikke, fordi du har været glad for hjemmeskolen. Jeg tror dog alligevel, at det er rigtig godt for dig at komme tilbage i skole.

Når man er barn og ung, har man brug for at møde andre børn og unge for at udvikle sig og trives. Det er selvfølgelig vigtigt, at man går i en god klasse og har gode lærere.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan det er i din klasse. Men er der nogen i klassen, du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende? Og ved din lærer, at du ikke har nogle venner?

Det er ret vigtigt, at du ærligt fortæller din lærer, at du ikke har det godt. Det er nemlig din lærers opgave at hjælpe dig med at trives. Og din lærer skal hjælpe med at du kommer ind i klassens fællesskab.

Hvis ikke du føler, at din lærer forstår eller hjælper dig, så vil jeg råde dig til at tale med en anden fra skolen. Fx sundhedsplejersken. Det er vigtigt, at du får hjælp.

Du vil også kunne tale med sundhedsplejersken om din frygt for dyr. Det lyder som om frygten også betyder, at du ikke kan være hjemme hos nogen. Og så kan det jo være svært at få venner.

Der skal ikke altid så meget til, før man kan slippe af med frygten. Og det ville jo være en stor hjælp for dig. Din sundhedsplejerske vil kunne fortælle dig om, hvordan man får hjælp.

Endelig vil din sundhedsplejerske også kunne tale med dig om den sygdom, du er bekymret for, om du har. Jeg ved, at man ikke skal stole på test på nettet. Men for at gøre dig rolig, kunne det nok være rart at tale med sundhedsplejersken om det.

Jeg ved, at det kan kræve kræfter at komme ud af ensomheden. For man skal nemlig begynde at gøre noget andet end det, man plejer.

Man bliver nødt til at række ud. Og man bliver nødt til at være steder, hvor man kan møde andre. Mon der er en fritidsaktivitet, du kunne tænke dig at gå til. Et sted, hvor du kan møde nye venner?

Er der klub for din klasse? Kunne du starte med at tage i klub?

Kan du bede din mor og far om at støtte dig i at tage afsted?

Når jeg læser dit brev, så får jeg den tanke, at det måske også kunne være rart for dig at få en voksen til at støtte dig med at få det bedre. En voksen som ved meget om den hjælp, man kan få.

Her på BørneTelefonen har vi det, der hedder en bisidder. Det er en voksen, som er rigtig god til at støtte børn i at få hjælp til det, der er svært. Bisidderen kan fx gå med til møder i kommunen og bede om hjælp, fordi man ikke trives i skolen eller hjemme.

Prøv at læse mere her. Måske kunne det være rart for dig at tale med vores bisiddere og høre mere om, hvordan de kan hjælpe dig? Du kan ringe til os på 116111.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Og har du brug for at tale mere med os så ring endelig til os på 116111. Vi vil rigtig gerne være der for dig. Og husk, bliv ved med at bede om hjælp – det er vigtige skridt i den rigtige retning.

Jeg sender dig mange tanker og kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat