Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg underlig?

Jeg går til håndbold og jeg prøver at være sød mod de andre på holdet, men ingen af dem gider st være sammen med mig.

Er det fordi jeg er grim eller irriterende?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12.

Hvor er det godt, du har skrevet til BørneTelefonen. Det er virkelig modigt af dig at skrive dit brev. Det er sejt gjort!

Det lyder ikke rart, at de andre på holdet holder dig udenfor. Jeg forstår godt, du bliver ked af det, når de gør sådan nogle ting. Og at du begynder, at føle dig på en bestemt måde. De andre på holdet synes måske det er sjovt, men du bliver ramt af en følelse af at være udenfor. Det er ikke okay. Det kan gøre så ondt på os mennesker, når vi føler os udenfor. Jeg tror faktisk, sådan noget kan gøre mere ondt, end hvis man slår sig ved fx at falde.

Jeg kommer til at tænke på, om du har sagt til de andre på holdet, at du bliver ked af det, når de ikke har lyst til at være sammen med dig? Og at du føler dig udenfor? Selvom det måske kan lyder dumt, er det ikke sikkert, at de andre på holdet er klar over, hvor ked af det, du bliver. Måske kan du bruge dit mod til at få sagt tydeligt fra. Det er en af de bedste ting, man kan gøre, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet eller udenfor.  

Jeg synes, du måske kan starte ud med, at bruge den mod du har vist, ved at skrive herind og fortælle de andre på holdet, at du bliver ked af det og at du føler dig udenfor, når de ikke vil være sammen med dig. Hvis du stadig føler, at de ikke vil være sammen med dig, synes jeg, at du måske kunne fortælle nogle voksne om at du føler dig holdt udenfor når du er til håndbold, så de kan hjælpe dig. Det er de voksnes ansvar, at børn ikke bliver mobbet eller holdt udenfor. Du kan få hjælp til at få fortalt om mobningen på denne side. Mon du ville have mod på det?

Det er ikke så vigtigt, hvem du siger det til – bare det er en, du er tryg med. Du kan fx sige det til dine forældre eller til en af dine håndbold trænere. Det er godt ikke, at være alene med den slags. Du kan måske starte med at, fx sige til din håndbold træner “jeg vil tale med dig om noget vigtigt. Hvornår har du tid?”. Og så kan I få snakket om, at du er ked af det fordi du føler de andre på holdet ikke vil være sammen med dig og hvordan I kan løse det. 

Her på BørneTelefonen hører vi desværre ofte fra børn, der har det ligesom dig. Hvis du har lyst, kan du kigge lidt på denne side. Der kan du læse nogle af BørneTelefonens råd. Du kan også læse andre børns breve. De råd og breve kan måske hjælpe dig endnu mere, med hvordan man skal håndtere sådan nogle ting, som du går igennem lige nu.  

Jeg er sikker på, at du kan bruge den styrke og modighed, du har vist her til at fortælle om din situation til de andre på holdet eller til en af dine holdtrænere. Så du ikke skal gå og føle dig udenfor og ked af det.

Jeg håber du kan finde inspiration i mit svar. Uanset kan du altid skrive til BørneTelefonen igen eller ringe til os på 116111, hvis du har lyst til at snakke med nogen. 

De bedste hilsner,

BørneTelefonen.

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat