Kære pige på 13 år
Det lyder meget ubehageligt, at du ikke kan gå på gaden uden, at der er nogle, der råber og dytter.
Jeg kan godt forstå, at du bare gerne vil kunne gå på gaden uden at føle ubehag og blive nervøs.
Du har prøvet at gå med andet tøj og uden make-up. At du prøver disse ting, viser at du virkelig gerne vil ændre situationen. Du har oplevet, at det ikke hjælper. Derfor tænker jeg også, at disse ting ikke nytter noget at prøve at ændre på.
Du spørger, hvordan du får dem til at stoppe med at dytte, pifte og råbe. Og desværre tror jeg ikke, at der er noget du kan gøre, som vil få dem til at stoppe. Det er nok noget, som du er nødt til at prøve at lære at leve med. Det kan virke vildt uretfærdigt og ubehageligt, men man kan desværre ikke styre, hvordan andre mennesker vælger at opføre sig.
Derfor bliver opgaven for dig at finde en vej til at kunne gå på gaden uden at få det så dårligt og blive så bange. Du har blandt andet fået tanker om voldtægt og kidnapning. Det kan jeg godt forstå, at du kan komme til at tænke på. Men de tanker skræmmer dig også enormt meget. Det vil nok være bedre at tænke, at de, der pifter af dig, ikke er så farlige. Voldtægt og kidnapning begået af fremmede er heldigvis meget sjældne forbrydelser, selvom den slags fylder meget i medierne.
Jeg tror ikke, at de drenge og mænd som råber og dytter ved, hvor bange de gør dig. Og måske kan det hjælpe lidt at tænke, at de ikke vil dig noget ondt. De synes nok bare, at du er enormt smuk og kan åbenbart ikke styre deres trang til at reagere på det. Det er jo dumt og irriterende. Men ikke farligt.
Jeg tænker, at dine forældre ikke helt har forstået, hvor ubehageligt det er for dig, så jeg vil foreslå at tale med dem igen. Tror du, at du kan fortælle dem, hvor dårligt du får det? At du føler du skal brække dig, får svært ved at trække vejret og ryster? Det er jo alvorlige tegn på, at du bliver bange, og det er vigtigt, at der er nogle voksne, som lytter til din frygt og kan tale med dig om det.
Måske kan du vise dem dit brev og dette svar.
Hvis du stadig ikke føler, at dine forældre forstår dig, så kan du prøve at tale med en anden voksen. Måske har du en god lærer, en venindes mor eller en i din familie, som holder af dig og gerne vil lytte?
Kærlig hilsen BørneTelefonen
