Kære pige på næsten 13 år
Tak for dit brev, hvor du fortæller, at der er flere ting du er bange for, og at du hører lyde og ser mennesker, som ikke er der.
Jeg er glad for, at du har skrevet ind til os, for jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at have det, som du har lige nu. Du fortæller ikke noget om, hvor længe du har haft de tanker, som du går med? Jeg tænker nemlig, om de måske kan være kommet, fordi du har oplevet noget..? Det kan være, du har hørt om nogen, der er blevet voldtaget, eller måske set et program i fjernsynet om folk, der hører og ser ting, som ikke er der? Hvad tænker du om det..?
Har du snakket med nogen om de tanker, du går med? Det kan for eksempel være enten en veninde, dine forældre eller måske din bedstemor? Jeg ved nemlig, at der er rigtig mange, som synes det er rigtig rart at få talt ud om alle de tanker, de går med. Måske det ikke ligefrem ”løser problemet”, men det kan være en stor lettelse, at man har fortalt nogen om, hvordan man har det. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at skulle fortælle nogen om de tanker, du går med, så måske det kan være en idé at skrive det ned i et brev? På den måde har du tid og ro til at skrive det, lige som du gerne vil have det. Hvad tænker du om den idé?
Du fortæller også i dit brev, at du har svært ved at snakke i telefon med folk eller bytte noget i butikker. Sådan ved jeg, at der er mange, som har det, også voksne mennesker. Måske du kunne øve dig i at snakke i telefon med nogen, du ikke kender, ved at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Rådgiverne her er vant til at snakke med børn og unge hver dag, og de har helt sikkert også prøvet at snakke med nogen, som synes det er svært. Med hensyn til at skulle bytte noget i butikker, kunne det så måske være en hjælp, hvis du har en anden med, måske en veninde eller din mor..? På den måde er du ikke alene, og kan grine og snakke med en du kender, mens du gør det.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
