Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Edderkopper..

Hej BB.

jeg har araknofobi (er bange for edderkopper), og det er virkeligt slemt.

Hver gang jeg går ind i et rum, nærmest inspicere, jeg rummet for edderkopper, uden selv at tænke over det. hvis jeg ser en edderkop har jeg ret så svært ved at være der inde, selv stankelben for mig til at freake.

men det er ikke det værste. hver gang jeg tager fat i en ting, stiger min puls helt vildt, fordi jeg er bange for at der sidder en edderkop på den.

jeg er et natur menneske, men kan næsten ikke få mig selv ud i en skov da jeg er bange for at mystiske edderkopper lige pludselig springer ind i ansigtet på mig.

hvis jeg ser en edderkop på mit værelse, sover jeg inde i stuen selvom den er død og borte.

ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre,

får et angstanfald hver gang en edderkop tilfældigvis lige vælger at kravle på lige netop mig, eller hvis en af min “venner” joker med at der kravler en edderkop på mig. tror snart jeg får et sammenbrud af et art.

har ikke noget imod andre insekter men edderkopper kan jeg virkelig ikke klare.

mine forældre ved godt at jeg virkelig ikke kan lide edderkopper, men tror ikke de ved hvor slemt det er. kan heller ikke klare offentlige toiletter da der altid er edderkopper på dem.

Har i nogle ideer ved godt at det er et langt og kedeligt brev men jeg er virkelig bange for at få et sammenbrud, og har ikke lyst til at bekymre mine forældre.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev hvor du skriver om angsten for edderkopper får dig til at reagere og føle. Tak fordi, du tør dele din frygt med os. Jeg tror at rigtig mange kan nikke genkendende til dit brev, mange har, ligesom dig, en stor angst for edderkopper. Det må bestemt ikke rart at være så bange for edderkopper, at det går ud over din hverdag.
 
Noget af det der gør, at mange er bange for edderkopper er, at de bevæger sig på måder som er meget forskelligt fra den måde vi mennesker bevæger os og ser ud. Derfor kan det være svært, at synes godt om edderkopper, selvom de er meget mindre end os og ikke er farlige.

Der er nogle ting man kan gøre for, måske at blive mindre bange for edderkopperne, eller reagere mere afslappet når man ser en edderkop. Herunder lister jeg nogle ideer du måske kan bruge.

-Man kan blive behandlet for edderkop fobi. Man kalder det en ”fobi”, når man bliver bange på den måde, som du bliver det. Fobier er faktisk slet ikke så svære at komme af med, men det kræver, at man vil bruge lidt tid på det. Nogle bliver hypnotiseret, andre taler med en psykolog. Det der er fælles er, at man bagefter godt kan holde ud, at der er en edderkop i nærheden af en og ikke behøver kontrollere hele omådet for edderkopper.

-Man kan prøve at holde forskellige ”ulækre” dyr, så man på den måde kan finde ud af at de ikke er farlige. F.eks. hvis du kender en der har en slange eller rotte som kæledyr, kan du starte med at prøve at holde dem. Måske hvis I skal til Zoo med skolen, kan man nogle gange få lov til at holde en slange og andre dyr.

-Fortælle dine forældre, hvor bange du er for edderkopper og at det faktisk er noget der går dig på hver eneste dag. Spørg dem om de vil hjælpe dig med at blive mindre bange for edderkopperne, måske brug nogle af de ideer jeg har skrevet foroven. Du kan måske vise dem dette brev.
 
- Man kan også læse om edderkopper, er der noget der er godt ved edderkopper, kan en edderkop være et nyttedyr (de fanger jo insekter fx myg og fluer)?

Du skriver at du ikke har lyst til at bekymre dine forældre, men jeg tænker, at dine forældre måske allerede nu godt kan se, at der er noget der er svært for dig i din hverdag. Måske ville det være en god ide at fortælle dine forældre, at det faktisk har indflydelse på din hverdag, at du er virkelig bange for edderkopper og at du gerne vil have deres hjælp til at blive mindre bange. Ofte når man beder folk om hjælp, vil de rigtig gerne hjælpe.

Hvis du føler at det også har en indflydelse andre steder, f.eks. i skolen, så kunne du måske gå til din lærer og fortælle det som det er, at du er seriøst bange for edderkopper og at det faktisk er et stort problem. Du kan spørge læreren om man kan tage emnet op i klassen, der er helt sikkert andre der er bange for edderkopper, men de tør måske ikke at sige det og der vil det sikkert også komme frem, at folk er bange for mange forskellige ting. Det er en god måde for, at vennerne kan få øje på, at vi alle har noget vi er bange for.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat