Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

BangeBuks?

Hej BB.

Jeg er pige på 11 år. Jeg har altid været bange for et eller andet. Da jeg var lille var det hekse og trolde, da jeg blev lidt ældre spørgelser men lige nu er det noget andet. Jeg føler at der er en der lurer på mig0. En der vil myrde mig. Jeg er ved at tisse i bukserne når jeg går ind i stuen alene. Jeg er skrækslagen. Det gør det ikke bedre at jeg er afhængig af krimier om aftenen. Jeg kan ikke undvære krimier men de gør det jo nok bedre. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg er bange for at sove om natten, at være alene i huset og at gå ind i et rum alene.

Til gengæld er jeg en af de eneste piger i min klasse der tør at sige nogen. De andre er skrækslagen der men der har jeg fint men så snart jeg træder ind af døren til mit hus bliver jeg bange. Også nogle gange når jeg er ude og gå synes jeg føltes om der er en der forfølger mig og vil dræbe mig så det ender tit med jeg kommer løbende hjem. Jeg er så bange. Jeg sidder og er skrækslagen. Hjælp mig. Jeg lever i evig frygt herhjemme.

Mv. MM

Ps. Lad vær med at tilbyde at ringe til børnetelefonen fordi jeg har prøvet det men jeg er alt for bange.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år, tak for dit brev med titlen "BangeBuks?".

Det er da ikke rart for dig at gå og være så bange, som du skriver i dit brev. Du skriver, at du "lever i evig frygt" derhjemme, men at du, når du er i skolen, ikke føler dig bange.

Men altså: hjemme er du bange og skrækslagen,  - men er alligevel afhængig af krimier om aftenen. Det får mig til at tænke på, om dine forældre er klare over, hvor bange, du nogen gange føler dig? Har du fortalt dem, om din skræk? Ellers tror jeg, det vil være rigtig godt for dig at fortælle dem om, hvor bange du kan være, og at det mest er derhjemme, du har det sådan.

Hvis du fortæller dem om dine skrækforestillinger, har de muligheder for at hjælpe dig med at få styr på din angst. Tit har de voksne nogle gode konkrete i deer til, hvordan man kan blive mere tryg- og hvis de ikke har, så kan de spørge nogen, som har flere ideer end dem selv...

Jeg tror også, at det er nødvendigt at fortælle dem, om din "afhængighed" af krimier om aftenen. Det er min erfaring, at krimier - især inden sengetid - kan sætte gang i nogle uhyggelige fantasier hos børn. Så derfor tror jeg, det vil være en god ide at droppe dine krimier - i hvert fald inden sengetid- og prøve at erstatte dem med noget rart og hyggeligt. Også her tror jeg, at dine forældre kan støtte dig.

Det er ikke usædvanligt, at man i perioder kan blive overvældet af uhyggelige tanker, men hvis det begynder at blive så voldsomt, at man har svært ved at gøre leve sit liv, som man gerne vil, så er det vigtigt, at man får sagt det til nogle voksne, som kan hjælpe en. (Hvis du ikke rigtig ved, hvordan du skal sige det, kan du evt. printe brevet ud til BørneBrevkassen, hvor du jo meget fint får forklaret, hvordan du har oplevet det.)

Mange hilsner BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat