Kære pige på 13
Det er rigtig godt, at du skriver her til brevkassen. Det kan nemlig være rigtig ubehageligt at gå rundt med skyldfølelse. Jeg vil rigtig gerne forsøge at give dig nogle idéer, du kan overveje.
Det er naturligvis ikke godt at lyve. Men du gjorde det jo ikke for selv at opnå noget. Du gjorde det for at prøve at undgå, at dine veninder blev opdaget. Det var jo dine veninder og ikke dig, der havde pjækket. Og det var dine veninder, der havde fortalt rektor, at de hed noget andet, end de gør i virkeligheden. Nogle gange bliver man bare fanget i at fortsætte andres løgne. Måske var det det, der skete for dig, da du gik i panik i klasselokalet?
Jeg synes, det er rigtig sejt af dig, at du bagefter har skrevet et undskyldningsbrev til din rektor. Det viser mig (og sikkert også rektor) at du er en pige, der har det bedst med sandheden og at du har det dårligt med at lyve. Og samtidig synes jeg også, at det viser, at du er en pige, hvor dine venner og veninder betyder rigtig meget for dig.
Du skriver, at du nu er bange for at møde rektoren. Nogle gange, når man er bange for noget, er det bedst selv at opsøge det. Så selvom tanken måske kan virke skræmmende, synes jeg, du skal overveje at gå hen til rektors kontor og spørge, om han har 2 minutter til at snakke. På den måde behøver du nemlig ikke gå og være bange for pludselig at møde ham på gangen – men du kan selv styre, hvor og hvornår det skal ske.
Jeg tror, din rektor ville vide dine veninders navne, fordi han gerne vil hjælpe børn og unge, så de ikke pjækker fra skolen. For nogle børn og unge kan det nemlig blive en vane at pjække – og de gør det måske fordi de har det rigtig svært med et eller andet. Derfor er det vigtigt, at voksne hjælper børn og unge med at komme tilbage i skolen, hvis de ofte pjækker. Og samtidig kunne det måske også være godt for dine veninder, at du fortalte dem, at du ikke synes, de skal pjække?
Når du snakker med rektor, kunne du måske fortælle ham, at du har snakket med dine veninder om, at det ikke er godt at pjække? Hvis rektoren igen spørger om, hvad de hedder, kunne du måske fortælle ham, at det er vigtigt for dig, at dine veninder kan stole på dig?
Måske har du svært ved at skulle starte snakken med din rektor? Så kunne du måske overveje at starte med at vise ham dit brev her til brevkassen – evt. sammen med mit svar? I dit brev fortæller du nemlig på en rigtig god måde, hvor dårligt du har haft det over at være med til at lyve. Og du fortæller også, hvor vigtigt det er for dig, at dine venner og veninder også kan stole på dig i fremtiden.
Nogle gange kan det føles bedre at tage en anden med til sådan en snak. Det kunne måske være en af dine lærere, du kunne fortælle om, hvad der er sket? Måske en lærer, der sad i klassen, da rektor kom ind og spurgte dig? Det kan også være en af dine forældre? Eller måske en god ven eller veninde?
Jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Og jeg håber, du får snakket med din rektor, så du ikke længere behøver gå rundt og være bange for at møde ham. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
