Kære pige på 11 år.
Det er ikke i orden, at du skal gå rundt og være bange for din papfar. Jeg kan godt forstå, at du bliver usikker på ham, når han tager dig hårdt i armen, og når han tager dig på numsen.
Du skriver, at din mor blev vred på ham og skældte ham ud, da han tog dig i armen. Det lyder som om din mor vil passe på dig, så det virker som om du godt kan gå til hende, hvis du er bange.
Har du mon snakket med hende om, at han har taget fat i dig? Fortalt at du nu er usikker og bange for ham? Hvis du snakker med din mor om det, vil hun nok holde lidt bedre øje med, hvad der sker mellem jer.
Det kan være godt for dig, at din mor ved, hvordan du har det med ham. Måske kunne du også snakke med din storesøster? Hun har jo oplevet det samme, så hun vil sikkert forstå, hvordan du har det.
Du kunne spørge hende, om jeres papfar også tager hende på numsen. For det må han ikke! Måske kunne du og din søster sammen fortælle det til en voksen? Det kan også være en lærer eller en i familien, som I har det godt med.
Du siger, at du ikke tør sige stop til ham, fordi du ikke er sikker på, at han vil noget. Men uanset om han vil noget eller ej, skal han lade være med at røre ved dig på numsen. Det er dig, der bestemmer over din krop.
Jeg kan godt forstå, at du kan være bange for at sige stop. Måske føler du dig lidt flov over det, der sker? Men det er ikke dig, der skal være flov. Det er ham. Han ved nemlig godt, at han ikke må røre dig på numsen. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp til at få det stoppet.
Du skriver til sidst, at du ikke har nogen veninder, og at du føler dig ensom. Sådan skal du ikke have det. Måske skulle du derfor også have en snak med din mor om det. Hvis din mor bliver klar over, hvordan du har det, vil hun kunne hjælpe dig med at være sammen med nogle fra skolen. Ved fx at få talt med din lærer om det.
Jeg håber meget, at du har fået mod til at komme i gang med at snakke med nogen om, hvordan du har det, og hvad der sker med din papfar. Du har taget det første skridt ved at skrive herind. Det er meget modigt og godt gjort. Jeg håber, at du er klar til at tage det næste skridt og få talt med din mor eller en anden voksen. Skriv eller ring endelig til os, hvis du har brug for at snakke mere om det.
Mange tanker og
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.
