Bange for der er noget galt.

Kære du

Tak for dit brev, hvor du beskriver de mange forvirrede tanker, du har lige for tiden. Det er godt, du har skrevet hertil.

Jeg kan læse i dit brev, at du er meget bekymret, og at du har talt med din mor. Har du kun talt med hende om dine fysiske symptomer (svimmelheden og hovedpinen)? Jeg synes, det er rigtig godt, at du har talt med din mor, og jeg håber, du vil få noget positivt ud af din samtale med lægen.

Når nu du føler, du har det svært i forhold til de tanker, der ”bare” kommer, når du er alene, fx dine tanker om selvmord... Så tænker jeg, at det måske også kunne være noget, du kunne forklare din læge? Han/hun beskæftiger sig jo med alt, som bekymrer os, både det fysiske og det psykiske, fx vores tanker.

Hvis din mor kender til dine tanker, så kunne hun måske tale med lægen? Måske kunne du selv gå op til lægen og vise dit brev og mit svar? Mange gange er det lettere at tale om det, der er svært, ud fra noget man har skrevet ned?

Du skriver, at du tænker på ting, som du ikke burde tænke på, og når jeg læser det, så tænker jeg, hvad mener du mon med det? Alle tanker er vel i orden? Og måske bliver det først svært, hvis man hemmeligholder sine tanker og går alene med dem? Jeg tænker, at det vigtigste nok er, at du tør sige dine tanker og bekymringer højt, også selvom de er ”forkerte”. Derfor mener jeg, at det vil være en god ide at tale med din mor, din læge eller en anden, som du har tillid til.

Jeg kan ikke fortælle dig, om der er noget galt med dig, men jeg kan læse og forstå, at du har det svært lige nu, og derfor tænker jeg, at du skal tale, enten med en du kender og stoler på, eller du kunne måske også ringe til BørneTelefonen? Det er gratis, og du kan være anonym. Nummeret er 116 111, og der er åbent på hverdage kl. 11-23 og i weekenden kl. 11-19.

Jeg håber, det bliver bedre for dig.

Kærlige tanker, BørneBrevkassen