Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for der er noget galt.

Hej BB.

Jeg er en pige på 14, som egentlig har et forholdvis godt liv.. Men her fortiden har jeg ikke haft det særlig godt. Jeg har været svimmel og ondt i hovedet og sådan nogen ting.. Men det var nu ikke lige det..

Jeg tænker over nogen ting som jeg slet ikke burde tænke på… Så som selvmord.. Jeg har på ingen måde lyst til at gøre det. Men jeg tænker helen tiden på det. Om man kan gøre det i søvne? Og hvordan man kan gøre det.

Jeg tænker også nogen underlige ting som, hvordan man sluger sin tung, det kom jeg fx til at tænke på idag, og så kom jeg til at tænke på om det sker for mig?

Det er for det meste kun om aften jeg tænker sådan nogen tanker, når jeg skal sove eller når jeg er alene..

Jeg er bange for, at jeg er syg eller om jeg virkelig fejler noget.. Min mor har bestil en tid hos lægen d. 19 for at se om der er noget galt med mig.. Men det hjælper jo ikke på tankerne, kun hvordan jeg har det fysisk..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, er bange for at tankerne går for vidt. Og at der sker mig noget..

Håber virkelig i kan hjælpe mig, for det går mig en smule på..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev, hvor du beskriver de mange forvirrede tanker, du har lige for tiden. Det er godt, du har skrevet hertil.

Jeg kan læse i dit brev, at du er meget bekymret, og at du har talt med din mor. Har du kun talt med hende om dine fysiske symptomer (svimmelheden og hovedpinen)? Jeg synes, det er rigtig godt, at du har talt med din mor, og jeg håber, du vil få noget positivt ud af din samtale med lægen.

Når nu du føler, du har det svært i forhold til de tanker, der ”bare” kommer, når du er alene, fx dine tanker om selvmord... Så tænker jeg, at det måske også kunne være noget, du kunne forklare din læge? Han/hun beskæftiger sig jo med alt, som bekymrer os, både det fysiske og det psykiske, fx vores tanker.

Hvis din mor kender til dine tanker, så kunne hun måske tale med lægen? Måske kunne du selv gå op til lægen og vise dit brev og mit svar? Mange gange er det lettere at tale om det, der er svært, ud fra noget man har skrevet ned?

Du skriver, at du tænker på ting, som du ikke burde tænke på, og når jeg læser det, så tænker jeg, hvad mener du mon med det? Alle tanker er vel i orden? Og måske bliver det først svært, hvis man hemmeligholder sine tanker og går alene med dem? Jeg tænker, at det vigtigste nok er, at du tør sige dine tanker og bekymringer højt, også selvom de er ”forkerte”. Derfor mener jeg, at det vil være en god ide at tale med din mor, din læge eller en anden, som du har tillid til.

Jeg kan ikke fortælle dig, om der er noget galt med dig, men jeg kan læse og forstå, at du har det svært lige nu, og derfor tænker jeg, at du skal tale, enten med en du kender og stoler på, eller du kunne måske også ringe til BørneTelefonen? Det er gratis, og du kan være anonym. Nummeret er 116 111, og der er åbent på hverdage kl. 11-23 og i weekenden kl. 11-19.

Jeg håber, det bliver bedre for dig.

Kærlige tanker, BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat