Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for alt

Jeg er bange heletiden. Nok mest fordi min Farfar døde sidste år, og jeg blev rigtig ked af det.

Nu er jeg blevet bange for at miste alle jeg holder af, og det piner mig at vide at de alle skal dø, og at jeg vil miste dem alle.

Derfor har jeg gået rundt og haft Selvmords tanker, fordi jeg ikke så meningen i livet. Det eneste jeg så i livet var sorg og tab.

Jeg har været meget ensom, efter at blive grovt mobbet i 3 år har det dræbt min selvtillid, og jeg tror ikke længere på migselv.

Jeg tænker heletiden på smerte, livet, Døden.. Alt.. Og det piner mig dybt inde, jeg ser ingenting i at leve, men samtidig ser jeg også kun tab i døden.

Visse jeg dør, mister jeg dem alle på en gang. Har også prøvet at Cutte. Men det hjalp mig slet ikke. Den smerte jeg bærer på var for stor. Selv det dybeste sår på mine arme kunne ikke hjælpe mig.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg græder mig i søvn om nætterne.

Vær søde at hjælpe mig.. Jeg har sagt det til 3 personer, Og de siger at jeg ikke er den eneste, Men det hjælper virkelig ikke!,

Det hjælper ikke at vide at der også er andre der føler det samme, fordi det forsvinder ikke.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 11 år.

Jeg kan godt forstå, at du kan være bange for at miste. Når man mister nogen, man holder af, kan det sætte gang i mange svære tanker og følelser, og de kan nemt komme til at fylde det hele. Savn og sorg er tunge følelser at gå med alene - de skal deles.

Når jeg læser dit brev får jeg et billede af, at du bærer rundt på en tung ‘rygsæk’, der er pakket med en masse svære oplevelser. Du har forsøgt at takle de tunge tanker alene men mærker også, at det at cutte ikke er den rigtige måde at håndtere smerten. Derfor har du delt dine tanker med hele 3 personer. Det er bare så sejt og modigt gjort! Når man oplever noget svært i livet, er det nemlig rigtig vigtigt at få sagt det højt til andre. Desværre har du ikke fået den hjælp, du har brug for. Jeg bliver derfor nysgerrig på, om det mon er voksne, du har sagt det til? 

Det er de voksnes ansvar at sørge for, at du har det godt. Nogen gange skal man dog sige det højt til flere voksne for at få den hjælp, man har brug for. Hvem har mon før vist sig at være gode til at lytte og hjælpe? Det kan være en af dine forældre, en faster, pædagog, lærer eller måske en sød ven af familien. Vi, på BørneTelefonen, vil også gerne hjælpe dig, og du kan ringe eller skrive direkte til os på 116111, hvis du får brug en voksen, der lytter. 

Hvis det er svært at skulle sige højt til den voksne, kan du måske vise dit brev og mit svar? Her får du rigtig fint og ærligt  sat ord på dine følelser. Jeg ved, at mange føler sig lettede, når de får delt de triste tanker med en voksen, fordi de ikke længere skal bære rundt på de svære tanker helt alene. Ved at dele dine tanker med en voksen får de svære tanker ikke lov til at vokse sig større, og det kan blive nemmere at få øje på de gode ting i livet.

Du har vist, at du er en pige som tør række hånden ud efter hjælp. Jeg tror derfor også på, at du med hjælp fra gode voksne kan få det godt, så glæden ved livet og alle de gode og sjove oplevelser, der venter dig, og dem du holder af, kan få lov at fylde.

Mange knus BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat