Kære pige på 13 år
Det er godt, at du skriver til Børnetelefonen, for det er bestemt ikke rart at have det sådan, som du har det nu. Jeg kan godt forestille mig, at det må være rigtig svært at være i den situation med at skulle tænde for kameraet og krydse ind, når man har det sådan, som du meget fint beskriver.
Du fortæller, at du har gået til psykolog for at få styr på angsten. Du fortæller også, at du nu er færdig hos psykologen, og at dine forældre ikke ved, at angst stadig fylder meget for dig.
Jeg kan godt forstå, at du syntes, at det er træls, at angsten stadig er der, når du lige har afsluttet psykologforløbet, og dine forældre tror, at det går godt.
Jeg ved ikke, om du har et telefonnummer til den psykolog, du snakkede med? Hvis du har det, synes jeg, at du skal ringe til psykologen og fortælle, hvordan du har det nu. Du kan også sige til psykologen, at du er ked af at snakke med dine forældre om, at du ikke har det så godt. Måske har psykologen et forslag til, hvordan du bedst kan sige det til dem.
Hvis ikke du har mulighed for at kontakte psykologen, tror jeg, at det vil være bedst, at du snakker med dine forældre om, hvordan du har det. Måske har de allerede en fornemmelse af, at du ikke har det så godt endnu.
Det er meget almindeligt, at det kan tage noget tid at få styr på angst, og at den dukker op igen med mellemrum. Måske er du allerede blevet bedre til at takle de svære situationer, hvor du oplever at angsten tager over, og måske har du brug for at få et lidt længere forløb hos psykologen.
Ofte er det sådan, at man først kan se, om det er blevet bedre, når man står i de situationer, hvor angsten fylder for meget.
Selvom det kan være lidt mærkeligt, er det faktisk slet ikke så usædvanligt, at man kan blive angst, når man skal vise sig frem på skærmen. Det kan for nogle opleves værre, end når man er sammen i virkeligheden.
Der er så mange ting, man ikke får med, når man er sammen på en skærm f.eks. stemninger og meget af alt det, man oplever i samværet, men som ikke bliver sagt højt. Når man er sammen på en skærm, er der meget, der ikke kommer med, og det kan give noget usikkerhed, som jeg godt kan forestille mig, kan opleves som angst.
Måske har du brug for at have kontakt med din psykolog helt indtil skolen er åben igen, så du er sikker på, at du har fået øvet både at være sammen med andre på skærmen og i virkeligheden.
Egentlig tænker jeg også, det kunne være en fin ide at fortælle din lærer om det. Det kan i sig selv være en lettelse og give en tryghed, at din lærer ved det, fordi han/hun er den voksne i den situation, du bliver angst i. Mon du vil have mod på at skrive til din lærer og fortælle om angsten, når skærmen skal tændes?
Du skriver et virkelig godt brev til mig, så jeg er sikker på, du kan skrive et lige så godt brev til din lærer. Du kan jo også sende dette brev og mit svar til din lærer. Din lærer har efterhånden undervist længe online og har sikkert snakket med andre børn og unge, som har haft det lige som dig.
Derfor har din lærer måske også nogle gode råd til, hvordan det kan blive en bedre oplevelse. Det kan også være, I kan tage det op som et tema i undervisningen en dag – selvfølgelig uden dine klassekammerater ved at det nødvendigvis er dig, der har foreslået det.
Hvis du har brug for at få snakket mere om det hele, er du også meget velkommen til at kontakte Børnetelefonen på nr. 116111.
Jeg håber, at du snarest får snakket med både din psykolog, dine forældre og din lærer. Jeg tror, at de sagtens kan forstå, at du ikke har fået helt hold på din angst endnu, men at du har brug for et lidt længere forløb, så du får det bedre inden psykologen slipper dig helt.
Kærlig hilsen
Børnetelefonen
