Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst for at gå i skole

Hej,

først tusind tak fordi i hjælper så mange børn og unge der har brug for hjælp!

Jeg går i 8 klasse ligenu, og siden jeg startede i 7 klasse har jeg været vanvittigt bange for at gå i skole. Jeg var ikke skole i omkring 3 måneder fordi jeg ville få et panikanfald hver morgen inden jeg skulle afsted. Jeg gik til et par psykologer, men der var ikke rigtig noget der hjalp.

Mine forældre var rigtig påvirkede og vores familie kunne ikke klare det hele til sidst, så jeg er begyndt at ‘lade som om’ jeg har fået det meget bedre.. Jeg går i skole, og det er ikke hver dag jeg får et panikanfald, men det er ofte. Jeg føler mig rigtig ensom. Da jeg var væk fra skolen mistede jeg mine veninder, men jeg har heldigvis stadig min bedste veninde igennem 8 år. Hun har ikke særlig meget tid, så vi ses næsten ikke.

Jeg er hele tiden alene og jeg føler mig rigtig ensom. 4/5 dage om ugen græder jeg når jeg går i seng om aftenen fordi jeg er så ked af at snart skulle i skole, og sætter mig så til at græde af glæde når jeg er hjemme igen efter skole 🙁

Jeg har lige haft ferie i 14 dage, men skal i skole igen imorgen og jeg har haft ondt i maven og grædt hele dagen idag. Jeg kan simpelthen ikke holde min hverdag ud for tiden..

Mine forældre siger at de ikke tror jeg kunne have en depression og at jeg bare skal ud og møde nogen nye mennesker så jeg ikke er så ensom. Men jeg er bare så bange, og har ikke lyst til andet end at ligge under min dyne og sove.

Jeg ved godt det måske ikke er et særlig stort problem, men det fylder desværre rigtig meget hos mig..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

1000 tak for dit brev og din ros til BørneTelefonen. Når jeg læser dit brev, er jeg dog ikke enig i, at dit problem ikke er særlig stort. Når du beskriver, hvordan du har det, lyder det som om, det fylder rigtig meget og påvirker dig på en måde, så du ikke er rigtig glad. Du fortjener at være glad, og jeg håber, at mine tanker og ideer kan hjælpe dig.

Du lyder som en rigtig stærk pige på mange måder, og det er modigt, at du skriver til BørneTelefonen og fortæller om hvordan du har det inden i. Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvad der mon har udløst den angst og de panik anfald, der kom inden du skulle i skole?  Hvordan var det for dig at gå i skole, inden du mærkede angst? Og er der mon stadig nogle ting i skolen, du godt kan lide, og som får dig til at føle dig glad og som en del af fællesskabet i skolen?

Det lyder som om, du har nogle forældre, der holder rigtig meget af dig og gerne vil hjælpe dig alt, hvad de kan. Ved de mon, hvor meget du græder, og at du stadig ikke er ok?

Jeg tænker, at de gerne vil vide, hvordan du virkelig har det, og at du ikke behøver at skåne dem eller være bange for, at de bliver kede af det. De kan sikkert godt mærke, at du ikke er rigtig glad, selv om du prøver at skjule det. Måske ville de blive rigtig lettede over at vide, hvordan du har det, så de kan være med til at gøre noget, der kan hjælpe dig.

At være ensom kan handle om, at man føler, man ikke har så mange mennesker i sit liv, og derfor er alene og ensom. Det kan også bunde i en følelse af ikke at blive set, forstået og lyttet til af de mennesker, der er i ens liv - at føle sig anderledes kan godt give en ensomhedsfølelse. Måske kan du genkende det, selvom du har forældre, der holder af dig og en god veninde?

Du siger, dine forældre ikke mener, du kan have en depression. Der er desværre mange myter om depression. Jeg tænker, at hvis du går og føler dig deprimeret, kunne det måske være en idé at få undersøgt, om du kunne have en depression? Der er forskellige former for hjælp til at komme ud af en depression, også andet end en psykolog. Derfor kunne det måske være en god idé at få en snak med en læge, der kan hjælpe dig de rigtige steder hen.

Jeg ved godt, du ikke har lyst til at skuffe dine forældre eller gøre dem kede af det. Jeg tænker nu alligevel, at det ville være rigtig godt, hvis du kunne finde modet til at fortælle dem, at du stadig ikke er ok, og du har brug for at få noget hjælp. Det vil hele din familie have det bedst med i længden - og du fortjener at være fri for angst og panikanfald.

Jeg håber, mine tanker og ideer kan hjælpe dig - ellers er du også altid velkommen til at ringe til 116111 eller skrive til vores chat. Ingen tanker/problemer er for små til blive lyttet til, talt om og hjulpet med.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat