Angst for alt?

Hej.

Jeg er en pige på femten år, som egentlig lidt bare har bruge for at skrive nogle ting, nogle ting om hvordan jeg har det. Måske for at der er en, som måske vil forstå mig.

Udadtil er jeg en glad og smilende pige, som elsker at være sammen med venner og veninder. Men jeg har også bare den side, hvor jeg ikke er så glad. Hvor jeg ikke er glad, og på en måde har mistet livslysten. Jeg er bange for at dø, men på en måde, er jeg heller ikke.

Siden jeg var elleve, tolv år har jeg haft det her angst, som selvfølgelig har udviklet sig meget med tiden. Det startede med, at jeg bare var bange for at være alene hjemme, hvor efter det udviklede sig til at jeg ikke turde at gå de halvtreds meter fra bussen, og hjem til mit hus.

Det begyndte pludselig at være sådan, at jeg kunne finde på at gemme mig i grøften indtil der ikke kom flere biler forbi mig. (Bor ved siden af en hovedvej, hvilket vil sige at der kommer ret mange), og på det tidspunkt var jeg faktisk også 13, og kan stadig finde på at gemme mig hvis der kommer en bil forbi mig.

Jeg har altid undgået at være alene, hvis jeg skal i byen har jeg altid en med mig, fordi jeg er så bange. Også selvom jeg går med to, tre andre piger/drenge. Men jeg er så utryg, og jeg ved ikke en gang hvad der er, som jeg er bange for. Det eneste jeg ved, er at jeg har angst for at være alene.

Nu er det sådan, jeg er femten og snart seksten – jeg er jo en “stor pige” som ikke tør at være alene. Jeg går på efterskole, hvor jeg bor med to andre piger. Vi har det rigtig godt sammen, men det er tit sådan at jeg falder sidst i søvn, og pga. angsten stopper jeg altid min musik, hvis jeg kan høre der kommer en bil og starter først musikken når jeg kan høre, at der ikke er andet.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op med dette, jeg har nogle lærer og veninder, men det er ikke altid at de forstår det. Jeg sover ikke om natten og heller ikke når jeg er hjemme, fordi jeg er utryg ved at sove, specielt hvis jeg er den eneste som ikke sover.

Hvis jeg er den sidste som er vågen, kommer jeg ikke til at sove ret meget. Ligenu er jeg i en periode, hvor jeg ikke kan sove om aftnen, fordi jeg virkelig er bange. Bange for alt, hvad der kan ske.

Jeg tror måske ikke, at i kan hjælpe mig med mit problem. Men sommetider er det bare rart, hvis man skriver det ned. Også hvis andre måske vil kunne forstå, og relatere til det. Men ja, det var det.

xx.