Alvorlige problemer
I går da min familie og jeg var på vej hjem fra en konfirmation, hører jeg min mor græde ude på toilettet. Det lyder som om, hun snakker i telefon. Jeg spørger, om hun er okay, men hun vil ikke snakke med mig.
Jeg fortæller det til min lillebror, men han er lidt ligeglad. Min far og mor snakker ikke sammen (selvom de ikke er skilt), og det har de ikke gjort siden jeg var ti. Derfor sagde jeg det ikke til ham. Da vi kører hjem, stopper vi ind i vejkanten, fordi min mor skal kaste op.
Senere holder vi ind ved en tankstation, og da min far og lillebror går ind, begynder min mor at græde foran mig. Jeg blev meget bange, og jeg ved ikke hvorfor – det er jo normalt at græde – men jeg kan ikke lide at se voksne græde, det gør mig utilpas.
Nu virker jeg sikkert ufølsom og barnlig, men jeg kan virkelig ikke lide det. Normalt kan jeg ellers sagtens håndtere sådan noget, hvis det fx er mine venner eller min bror.
Min mor blev ved med at sige, at der ikke var noget galt, men det kunne jeg jo se, at der var. Men jeg valgte at tro på det og lade være med at grave dybere, fordi jeg var bange for at høre, hvad der egentlig var galt, tror jeg.
Min morfar har lige været meget syg og på baggrund af det, har min mormor heller ikke haft det så godt. Jeg ved ikke, om det er derfor, min mor opfører sig sådan, men det kan jo også være, at det er noget med min far. Jeg har nemlig for et stykke tid siden fundet en ældre lægehenvisning til en psykolog for min mor, fordi lægen fastslog, at hun havde en depression med skilsmissetanker.
Jeg blev rigtig bange og snakkede med min veninde om det, men hun vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre – hun foreslog, at jeg snakkede med min mor om det, men det tør jeg ikke. Så jeg lod det ligge og lod som ingenting. Men nu er jeg bange for, at der er noget alvorligt galt med min mor, og jeg føler ikke, at jeg kan snakke med nogen om det.
Min far og lillebror virker til at være ligeglade i dag, selvom min mor var sådan i går. Jeg har virket meget irritabel og vred overfor dem, men det er kun fordi, jeg virkelig ikke ved, hvad jeg skal gøre. Jeg skal snart til eksamen, og derfor kan jeg heller ikke overskue at skulle tænke på det lige nu.
Min mor var ikke syg, for i morges kørte hun sin vej og sagde, at hun havde det fint. Hun ville ikke sige, hvor hun skulle hen. Da hun kom hjem, kom hun ind på mit værelse og holdt om mig, imens hun sagde, at der ikke var noget jeg kunne gøre. Jeg spurgte, om hun ikke nok ville sige, hvad der var galt, men hun siger, at hun ikke kan sige det – hun vil fortælle mig det en dag. Imens græd hun. Hun sagde, at hun var ked af at gøre det så svært for os, og at hun var en dårlig mor.
Hvad skal jeg gøre?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.