Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alvorlige problemer

I går da min familie og jeg var på vej hjem fra en konfirmation, hører jeg min mor græde ude på toilettet. Det lyder som om, hun snakker i telefon. Jeg spørger, om hun er okay, men hun vil ikke snakke med mig.

Jeg fortæller det til min lillebror, men han er lidt ligeglad. Min far og mor snakker ikke sammen (selvom de ikke er skilt), og det har de ikke gjort siden jeg var ti. Derfor sagde jeg det ikke til ham. Da vi kører hjem, stopper vi ind i vejkanten, fordi min mor skal kaste op.

Senere holder vi ind ved en tankstation, og da min far og lillebror går ind, begynder min mor at græde foran mig. Jeg blev meget bange, og jeg ved ikke hvorfor – det er jo normalt at græde – men jeg kan ikke lide at se voksne græde, det gør mig utilpas.

Nu virker jeg sikkert ufølsom og barnlig, men jeg kan virkelig ikke lide det. Normalt kan jeg ellers sagtens håndtere sådan noget, hvis det fx er mine venner eller min bror.

Min mor blev ved med at sige, at der ikke var noget galt, men det kunne jeg jo se, at der var. Men jeg valgte at tro på det og lade være med at grave dybere, fordi jeg var bange for at høre, hvad der egentlig var galt, tror jeg.

Min morfar har lige været meget syg og på baggrund af det, har min mormor heller ikke haft det så godt. Jeg ved ikke, om det er derfor, min mor opfører sig sådan, men det kan jo også være, at det er noget med min far. Jeg har nemlig for et stykke tid siden fundet en ældre lægehenvisning til en psykolog for min mor, fordi lægen fastslog, at hun havde en depression med skilsmissetanker.

Jeg blev rigtig bange og snakkede med min veninde om det, men hun vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre – hun foreslog, at jeg snakkede med min mor om det, men det tør jeg ikke. Så jeg lod det ligge og lod som ingenting. Men nu er jeg bange for, at der er noget alvorligt galt med min mor, og jeg føler ikke, at jeg kan snakke med nogen om det.

Min far og lillebror virker til at være ligeglade i dag, selvom min mor var sådan i går. Jeg har virket meget irritabel og vred overfor dem, men det er kun fordi, jeg virkelig ikke ved, hvad jeg skal gøre. Jeg skal snart til eksamen, og derfor kan jeg heller ikke overskue at skulle tænke på det lige nu.

Min mor var ikke syg, for i morges kørte hun sin vej og sagde, at hun havde det fint. Hun ville ikke sige, hvor hun skulle hen. Da hun kom hjem, kom hun ind på mit værelse og holdt om mig, imens hun sagde, at der ikke var noget jeg kunne gøre. Jeg spurgte, om hun ikke nok ville sige, hvad der var galt, men hun siger, at hun ikke kan sige det – hun vil fortælle mig det en dag. Imens græd hun. Hun sagde, at hun var ked af at gøre det så svært for os, og at hun var en dårlig mor.

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Jeg kan godt forstå, at du bliver rigtig ked af det - og måske også bange, når du ser din mor græde. Det er en helt naturlig reaktion. Faktisk kender jeg mange voksne, der stadig synes, det er meget svært at se deres forældre være kede af det. Så du er bestemt hverken ufølsom eller barnlig. Det plejer jo at være ens forældre, der er de stærke. 

Jeg synes, du virker som en dejlig og opmærksom datter. Du spurgte din mor, hvorfor hun var ked af det – og du har endda også fortalt det til din bror – og nu skriver du brev hertil. Men det er ikke din opgave at sørge for, at din mor får det godt. Hun er voksen, og du er barn. Husk det! Det ændrer dog ikke på, at du tænker rigtig meget på din mor og selvfølgelig ønsker, at hun får det godt igen. 

Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal tage en snak med din mor igen. Hun skal vide, at hun gør dig bekymret. At du tænker meget på hende. Faktisk så meget, at du har svært ved at koncentrere dig om andet. 

Det er også tit sådan, at når vi ved, at der er noget galt, men ikke hvad, så vokser bekymringerne helt vildt. Det er derfor næsten altid bedre at vide besked. Måske har du det også sådan? Det betyder ikke, at du skal vide det hele. Men du har nok brug for at få en ide om, hvorfor din mor er så ked af det. Du bliver sikkert ked af det – men så ved du i det mindste, hvad der er galt. Måske kunne det derfor være godt, hvis du bad din mor om at fortælle dig lidt om, hvad der er galt. 

Du kunne fx vise din mor og måske også din far det her brev og mit svar? Så vil de forstå, at du har brug for at få nogle svar og noget støtte og omsorg. Hvis de ikke helt ved hvordan eller hvor meget, de skal fortælle dig, så kan de ringe til ForældreTelefonen på 35555557 og få nogle råd. 

Du kan også sige til din mor, at du har brug for at vide, at der er nogen, der hjælper hende. Du kan fx spørge hende, om der er andre, der ved, hvorfor hun er så ked af det. Måske har hun allerede talt med sin mor, en veninde eller måske en psykolog om det? Hvis du ved, at der er nogen, der hjælper hende, tror jeg, at det bliver lettere for dig. Hvad tænker du om den ide?

En anden mulighed er at tale med din mormor eller måske en veninde til din mor. Du kan så fortælle, at du er bekymret for din mor og har brug for, at de taler med hende. Så ved du, at der er nogen, der ved, hvorfor hun er så ked af det. Hvis det er vanskeligt at få sagt, kan du måske vise dem brevet herind? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at du har brug for, at der er nogen, der passer på din mor - og den "nogen" er ikke dig, for du er kun 14 år. 

Hvis du har brug for det, kan du altid kontakte BørneTelefonen på 116111.

De varmeste tanker
Fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat