Brev

Agressiv far.

Hej Børnetelefonen.

Min far og her på det seneste meget sur og agressiv (han slår ikke) men er bange for at det udvikler sig til at han slår.

Han råber og slår i bordene, men når jeg så spørger ham hvad der er galt, råber han bare af mig.

Han er konstant sur.

Hvad skal jeg gøre?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har haft overskud til at skrive til os og bede om hjælp. Jeg kan godt forstå, hvis det er utrygt hjemme hos dig lige nu, hvor din far er aggressiv og sur, som du beskriver.

Har det mon altid været sådan, at din far blev aggressiv, når han blev sur….? Eller er det noget nyt, han er begyndt på? En ting der er sikkert, det kan aldrig være din skyld, at din far opfører sig sådan. Jeg ved fra andre unge, som har en aggressiv far, at de kommer til at føle skyld, og det er ikke i orden. Det kan være, at din far har et problem lige nu, som I ikke kender til, som han skal have noget hjælp til at få løst. Men det er et voksen problem, som en voksen skal hjælpe ham med.

Du skriver, at du er bange for at han måske kan finde på at slå, når han blive aggressiv. Det er ikke i orden, at du skal være utryg og bange for det. Det er dine forældre, der skal passe på dig og skabe et trygt hjem. Det betyder ikke, at I ikke kan være uenige og du får skældud, men det lyder til at det er ude af kontrol hjemme hos dig lige nu.

Har du mon fortalt din far, hvad det gør ved dig, når han bliver så sur? Jeg tænker, at det er vigtigt, at han ved hvor utryg, du helt naturligt føler dig. Kunne det tænkes, at din mor eller en anden fra din familie kunne hjælpe dig med at få snakket med din far om, at det ikke er i orden med den måde, han bliver aggressiv på. Måske ved din far ikke, hvad det gør ved dig, og for at han kan ændre sig, skal han vide, at det skaber utryghed, når han bliver vred.

Måske er det noget nyt, at din far bliver så aggressiv? Jeg tænker på, at det måske også kan handle om at du netop er kommet ind i teenageårene. En tid med mange forandringer, du er igang med at udvikle dig fra barn til en ung mand. En tid, hvor mange unge oplever flere skænderier med forældrene, en adskillelsestid, hvor man måske har flere meninger om hvordan problemer skal løses, eller måske en uenighed om hvilke aftaler der skal gælde i familien. Ved ikke om du kan genkende noget af dette? Uanset hvad, er det ikke orden at reagere så voldsomt som din far gør. Jeg ved fra andre unge, at det kan være en hjælp at skrive et brev, hvori man forklarer hvordan det påvirker og at det gør en bange. Herved får din far mulighed for i ro at læse om hvordan præcis du har det og forhåbentlig kan I efterfølgende få en god snak, så du igen kan blive tryg og ikke have så voldsomme skænderier med din far, hvad tænker du om det?

Jeg ved godt, at det kan være svært at få taget hul på sådan en snak, og måske har du brug for lidt mere snak om det, så hvis du vil, kan du ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

De bedste hilsener fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat