Brev

Hvorfor må systemet ødelægge børn?

Plz vil i ikke godt svare

Kære BB

Jeg håber i vil tage mit brev seriøst.
Jeg bor på institution. Det har jeg gjort siden jeg var næsten ti år gammel. Kommunen mener ikke min mor kan være mor for mig, men de er fuldstændig skøre i hovedet. Min mor er den mest kærlige og omsorgsfulde mor man kan ønske sig. Hun er der altid. Altid.
Hun hjælper mig altid, hun ved præcis hvordan hun skal hjælpe osv. Men systemet splitter os ad. I håb om at ødelægge båndet mellem min mor og mig.

De mener at vi har for stærkt et bånd, fordi jeg aldrig har talt grimt eller negativt om min mor.

Jeg elsker hende helt vildt højt, og systemet forstår bare ikke at de kun ødelægger mig, de gør mig ensom, de gør at jeg føler mig forladt og ingenting værd.

De har lavet så mange magtanvendelser på mig at du tror det er løgn.

De har haft overvåget samvær på min mor og mig nu siden jeg var 11 år gammel. Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg må se min mor to timer hver 14 dag. Jeg må tale med hende i tlf et kvarter to gange om ugen, på et helt bestemt tidspunkt, som hverken tager hensyn til min mor eller mig.

Jeg hader institutionen. Jeg hader de voksne her. Jeg hader at være her.

Jeg har aldrig talt med sagsbehandleren, for jeg gider ikke tale med hende, hun er virkelig en idiot. Undskyld men det er hun. Hun lytter ikke, og gør ikke en pind for at jeg kan komme hjem at bo igen.

Min bisidder forsøger jeg at få til at forstå hvordan jeg har det, hun forstår det vidst også men det er konstant som at tale til en dør. Vi har forsøgt at få ny sagsbehandler, men kommunen vil ikke give os lov.

Kan det virkelig være rigtigt at systemet må ødelægge mig så meget som de gør?

Hvis nogen spørger mig hvad jeg vil, så vil jeg faktisk bare hjem.

Det har jeg ville hele tiden. Helt fra dag et, og det er det eneste jeg bare stadig godt vil. Hjem !! Jeg trives ikke. De påstår jeg trives, men det gør jeg ikke. Jeg har det af helved til her. Jeg har ingen venner. Jeg har ingen jeg kan tale med. Jeg taler aldrig med de voksne. Jeg har ingen tillid til dem. Absolut ingen overhovedet.

Den eneste der faktisk forstår mig og mine følelser er min mor, så hvorfor i al verden må jeg ikke se hende?

Hun gør intet der skader mig. De påstår at hun påvirker mig i en negativ retning og forhindrer behandlingen. Derfor er der overvåget samvær. Men det har intet godt gjort.

Sandheden er at efter det overvågede samvær blev sat på dengang, har jeg kun fået det dårligere. Jeg har så ondt indeni. Jeg er så ensom, jeg må ingen af mine gamle venner se, fra dengang jeg boede hjemme.

Jeg må ikke komme på ferie hos mor, eller noget som helst. Jeg er begyndt at stjæle, for at prøve at få dem til at forstå, hvor dårligt jeg har det, men de er ligeglade. Jeg bliver bare straffet gang på gang.

Skal jeg virkelig ud i at skærer i mig selv, eller forsøge at tage mit liv, før de vil forstå, at de hjælper mig ikke på den her måde?

Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der lytter til mig. Når jeg faktisk siger at jeg bare gerne vil hjem at bo.

Jeg havde det mega skidt i skolen dengang, blev mobbet vildt meget, og havde det bare ikke godt. Derfor blev jeg fjernet, for de mente ikke mor kunne passe på mig. Jeg går nu på den skole der hører til det her fængsel jeg bor i. Jeg har det stadig lige så svært og skidt i skolen. Ingen ændring der heller.

Jeg gik fra at være en glad og levende pige, til at føle mig indelukket, ensom og i et fængsel. Jeg grinede og smilede og fik kram tusinde gange om dagen af min mor, til at få få kram hver anden uge, når jeg endelig må se min mor i lorte to timer. Jeg må ikke engang have samvær med vennerne fra min gamle skole, eller min mors og mit netværk. De må komme med hver 8 uge til samvær, de sølle to timer jeg må se min mor.

48 timer om året, det er hvad jeg må se min mor. 48 timer.

Hjælp mig BB. jeg overvejer seriøst om livet er det værd.

Jeg vil hjem til min mor, hvor jeg kan være glad og fri, hvor jeg har venner.

Jeg vil ikke leve mere i det her latterlige lorte fængsel, hvor voksne begår vold mod børn i form af magtanvendelser.

Hjælp mig. Hvorfor må systemet ødelægge børn på den måde?

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15 årig Pige

Tak for dit brev, jeg kan tydeligt fornemme din utilfredshed og uforståenhed overfor systemet. Jeg kan nemt fornemme din kærlighed til din mor.

Det kan være utroligt svært at forstå, hvorfor der er blevet truffet de beslutninger, som har fjernet dig fra din mor og dit hjem, og anbragt dig på institution.

Da jeg ikke kender din situation til fulde har jeg svært ved, at kommentere på det retfærdige eller det nødvendige i, at anbringe dig på institution. Systemet ser på dit liv på en måde, og du ser på dit liv på din måde. Det lyder til, at der er forskelle på, hvordan I ser på, hvordan dit liv bliver på bedst mulige måde.

Men jeg kan sagtens forstå, at du er uforstående og har svært ved, at gennemskue det gode i din situation. Det kan også være svært, at se sin “sag udefra” og derfor er der sikkert meget, som du ikke er enig i.

Jeg forstår faktisk også godt dine tanker omkring, hvad skal du snart gøre, for at de lytter til mig. Skal jeg stjæle, skære i mig selv eller det som er værre. Det skal du selvfølgelig ikke, du skal bruge din formuleringsevne. For det er du virkelig god til. De andre ting få dig nok kun til at se ud som, at du har endnu mere brug for systemets hjælp.

Kommunen, sagsbehandleren og pædagogerne ved jo ikke hvordan det er indeni dig, eller de forstå måske ikke “sagen”, som du gør. Derfor er de måske ikke så gode til, at forklare dig hvorfor det er nødvendig, at bo på en institution.

Selvom du ikke har tillid til dem, skal du tænke på, at det er dem som er med til at afgøre din fremtid. Derfor er det vigtigt at du fortæller dem hvordan du har det og at du undrer dig. Du er god til at beskrive din situation og din uforståenhed – det har du gjort så fint i det her brev.

Jeg fornemmer af dit brev, at du er en stærk og klog ung pige, som ikke er bange for at stå op for sig selv. Det er den kraft du skal bruge i din kamp for, at blive hørt og forstået.

Jeg kan læse, at du har en bisidder, men jeg vil også anbefale dig, at kontakte vores bisidderafdeling og få en af vores bisiddere med til et møde med kommunen. Deres opgave er at sikre sig, at dine rettigheder bliver overholdt og at der bliver lyttet til dig. Måske kan I klage over den måde du og din sag bliver behandlet. Men det kan du få god hjælp til hos vores bisidder. Du kan læse mere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/

Du kan ringe direkte til vores bisidderafdeling på 35 55 55 59, så kommer du til at tale med en af vores bisiddere. Du kan vælge at være anonym til at starte med, og sammen med bisidderen finde ud af hvad dine muligheder er.

Jeg vil ønske dig nogle gode snakke og håber, at dit liv fremover vil blive fyldt med ting, som gør dig glad og giver dig energi.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen