Brev

Hjælp

For omkring 3 måneder siden blev jeg sendt ud på et opholdssted.

Både pga. at mine forældre har et problem med alkohol, og fordi min angst blev så slem at de ikke var i stan til at hjælpe mig mere. Lige siden jeg blev sendt der ud, har alting bare blevet værre. Jeg blev diagnosticerede med generaliserende angst da jeg var 11 år , og jeg er ved at miste håbet om at det nogensinde bliver bedre. Hver gang det går godt falder alt bare fra hinanden igen. Bare de mindste ting gør mig så angst at det er helt overvældende.

Jeg er 9 måneder clean fra selvskade, men jeg har haft lysten til at gøre det de her 3 måneder igen. Mine forældre og kontaktperson ved godt at jeg har selvskadet før, men de tror jeg stoppede for 3 år siden. Mine spiseforstyrrede tanker er også kommet tilbage igen efter snart et år. Ingen kender til de spiseforstyrrede tanker jeg har haft siden jeg var 9 år, fordi jeg er bange for at ingen vil tage mig seriøst.

Nogen gange går der mere end en uge før jeg kommer ud, selvom de voksne på opholdsstedet prøver og hjælpe. De gør deres bedste og er meget søde, men ingen kan hjælpe mig. Jeg er bare så angst og stresset hele tiden, i sær fordi at jeg er en voksen næste år. Jeg har sagt til de voksne jeg kender bedst at jeg har brug for hjælp, men der sker intet. For et år siden var mit selvskade problem ret slemt, og jeg kom til at gøre noget meget dumt.

Det eneste der holder mig tilbage fra at stoppe det hele er frygten for de traumer jeg fik efter at jeg kom til at skære for dybt. Jeg ved ikke hvad jeg mere skal gøre. Folk siger at det bliver bedre men jeg er begyndt og tvivle på det. Jeg har ingen planer om min fremtid og jeg har tænkt meget på at jeg nok tager mit eget liv før jeg bliver 18 år.

Pige, 17 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige

Jeg kan så godt forstå, at det kan føles overvældende at stå foran ‘at blive voksen’ og over 18 år.

Jeg kan se på dit brev, at du faktisk tænker på at tage dit eget liv inden da, for angsten er kommet til at fylde rigtigt meget i dit liv. Jeg kan også se, at selvskade og spiseforstyrrelser går hånd i hånd med angsten, så du også har disse ting at kæmpe med.

Ud fra min lange erfaring ved jeg, at angsten kan slippe sit tag lidt efter lidt, når man finder frem til den hjælp, man har behov for. Jeg kan fortælle, at der er en vej ud af angst, selvom det slet ikke føles sådan, når man er overvældet af angst.

Jeg kan se på dit brev, at du har holdt dig tilbage med at afsløre, hvor dårligt du har haft det – og hvor dårligt, du stadig har det. Angsten for ikke at blive taget seriøst kan føles som den største barriere for at tage imod hjælp. Selvom de voksne på opholdsstedet ved noget om, hvordan du har det – så har de brug for at vide mere om dig. På den måde giver du dem de bedste kort på hånden for at hjælpe dig.

Jeg giver dig her en video om, hvordan man kan starte en svær samtale. Måske kan du bruge nogle af ideerne:https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/

Jeg kommer også i tanke om en anden mulighed, fordi du er under 18 år. Hvad med at tale med en fagperson her i BørneTelefonen, der kaldes en bisidder?

Når du ringer til bisidderen, vil du altid kunne afslutte samtalen, hvis du fortryder. Og du bestemmer selv, hvad I skal tale om, og hvor meget du vil fortælle. Hele ideen er at finde vej til mere af netop dén hjælp, du har brug for.

Bisidderen kan sammen med dig tænke over forskellige muligheder. Bisidderen har også et kæmpe overblik over de rettigheder, du har. Men først og fremmest kan bisidderen være rigtig god at tale med – for bisidderen har stor erfaring med at hjælpe. Du behøver i første omgang ikke at fortælle dit navn. Du kan ringe på 35 55 55 59 og taste 2.

Jeg giver dig her en video, der viser, hvordan man kan tale med en bisidder. Man kan tale med bisidderen om mange andre ting end dét, der tales om i videoen her: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår

Du skriver, at begge dine forældre har haft et problem med alkohol, og at dette er medvirkende til, at du nu bor på et opholdssted. Det er så godt, at du nu bor et sted med voksne, du tænker er søde at tale med. Mon du kan tale mere med dem om, hvad du føler dig ramt af? Og at du har brug for mere hjælp end du allerede får?

Husk, at du også altid har os på tlf. 116 111. Og så længe du er under 18 år, kan du altid ringe til vores bisidder.

Kærlig hilsen BørneTelefonen