Brev

Hejsa

Hej jeg hedder T….,
jeg er snart 12, jeg bor i plejefamilie, og dem jeg bor hos er rigtig søde. Men jeg har aldrig nogen sinde set min biologiskefar og jeg hader min mor over alt på jorden, (Det skal lige siges at Min lillebror på snart 1år bor sammen med mig, og min søster på 16 er i familiepleje hos vores moster)

Jeg har sammenværd med hende hver anden onsdag i 1½ time. og det er for meget efter min mening når hun KUN har rart til 2 timer om måneden. Da hun var hjemme hos os i Onsdags flippede jeg ud på hende og svinede hende til fordi:

Min søster på 16år´s far har jeg altid kaldt far og han er som en far for mig, siden jeg blev født. Og nu må jeg ikke være på weekend hos ham mere fordi min mor har sat et rygte igang ang at han er alkoholiker,

Men det skal jo lige siges at det er hende der er en alkoholiker for der er jo en grund til jeg er i plejefamilie:) Jeg er rigtig glad for min plejefamilie:) men jeg er Mega sur på min mor… og hun vil aldrig blive tilgivet for hun har svigtet mig så mega meget igennem hele mit liv.

Og jeg har selvfølgelig en Sagsbehandler og jeg syntes ikke rigtig hun lytter til mig, MEN heldigvis er hun imod min mors beslutning ang det med min far. Jeg har en masse tanker oppe i mit lille hoved og jeg kan ikke have flere.

for der er osse en masse ting over i skolen, og det er IKKE mobberig, for jeg er den populæreste i min klasse. Og A….. (Sagsbehandler) Har nu sagt i lang tid jeg skal have en psykolog og nu sker der endelig SNART noget:) For nu har hun vist set hvor slemt det står til…

Er der mulighed for jeg kan få nogle råd om hvad jeg skal gøre når min mor kommer? Og hvordan jeg skal håndtere alt det der er sket

Venlig Hilsen T….

Pige, 11 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære T på 12 år

Mange tak for dit brev. Det er godt nok ikke nogen nem situation, du står i. Det lyder som om, der er mange ting, der fylder i dit liv lige nu. Hvor er det godt, at du alligevel har overskud til at skrive til os i BørneBrevkassen, jeg håber vi kan hjælpe dig til at komme lidt videre.

Først vil jeg sige, at jeg virkelig godt kan forstå dine frustrationer. Det er aldrig nemt, når man har det svært med sin mor. Men det er dejligt for dig, at du er kommet i en plejefamilie, hvor du har det godt. Det betyder meget, at man har gode mennesker omkring sig i hverdagen.

Du skriver i dit brev, at du nu endelig efter lang tid skal til psykolog. Det lyder som om, du har været meget igennem, så det er sikkert en god idé. Psykologen kan helt sikkert hjælpe dig med at få styr på alle de ting, der er sket i dit liv.

Du spørger efter nogle råd til, hvordan du skal klare situationen, når din mor kommer på besøg… Jeg tænker, at din plejemor skal hjælpe dig her… Kan hun ikke sørge for, at I måske kan sidde sammen og drikke en kop kakao eller noget, så du ikke skal være alene med din mor, hvis det er svært...? Det kan også være, at I skal tage ud, så I ikke bare sidder hjemme og kigger på hinanden, måske en gåtur kan løsne op for nogle af de spændinger, der er imellem jer…?

Hvis du har lyst til at snakke med en anonym voksen om de svære ting, du går igennem, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

De bedste ønsker BørneTelefonen