Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fuckt familie.

Hej.

Jeg har længe gået og bøvlet med min far og mor (4 år efterhånden). Hver gang jeg gør noget forkert råber min far ad mig, tager mine ting (simkort, computer, internet osv.) og regner med problemet så går væk af den grund.

Det eneste han har opnået ved det er, at jeg er blevet ligeglad. Jeg udtrykker meget sjældent mine følelser. Selvom jeg har det sindssygt dårligt hver dag og hele tiden, så smiler jeg og er positiv, fordi jeg syntes det er pinligt, at jeg som 16-årig, stadig har disse problemer med opførsel og løgne.

Jeg lyver konstant overfor min far, fordi jeg håber på at han tror på det, og derfor ikke bliver sur. Nu lægger landet sådan, at mine forældre har kontaktet kommunen og vil have mig væk hjemmefra. Da jeg fik den besked blev jeg ærligt talt mere glad og lettet, end ked af det og nervøs for fremtiden.

Problemet er, at kommunen kun har hørt det fra deres side af, så bliver jeg jo sat i et dårligt lys, men jeg syntes ikke min far gør noget som helst for at løse det her problem.

Jeg kan ikke huske sidste gang vi snakkede sammen. Vi snakker aldrig mere, og hvis vi endelig gør, er det fordi jeg har gjort noget forkert. Det eneste jeg syntes han gør for at løse problemet er, at tage ting fra mig og give mig stuearrest…

Har overvejet selvmord flere gange, men har ikke nosserne til at gøre alvor af det. Jeg hader mit liv, føler ikke længere der er en grund til jeg er her..

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Det lyder til, at du savner forståelse og omsorg fra dine forældre, som du efterhånden har opgivet at få. Jeg kan virkelig godt forstå, at det må være svært, når du kun føler, at du oplever modstand fra dine forældre, særligt din far. Hvornår mon du og din far sidst har gået en tur og fået snakket sammen - jeg ved de fleste børn og unge har brug for at snakke om livet og nok især når puberteten dukker op og livet ændres. Jeg vil ønske, at det vil være noget I kan finde ud af sammen.

Jeg bliver nød til, at understrege at der intet pinligt er i, at have det dårligt. Det er jo et udtryk for, at du ikke trives eller har det godt. Det er selvfølgelig ikke optimalt, at du vælger at lyve overfor din far, men jeg kan forstå at du gør det for, at undgå han bliver sur? Det er noget af et dilemma du er havnet i. Jeg er godt klar over, at du skriver du også har bøvlet med din mor, men bliver alligevel nød til at spørge, hvad hun siger til alt det her? Tror du, at der er en mulighed for, at hun ville kunne forstå dig, hvis du gik til hende? Måske hvis du skrev et brev til din mor, at du var rigtig ked af det og gerne ville snakke med hende, uden din far? Måske kan du også skrive, hvad du savner fra dem og håber på, at I sammen kan finde ud nogle aftaler og måder, hvor I kan snakke sammen - måske med hjælp fra en familierådgiver...(man kan få gratis og anonym rådgivning i sin kommune). Tror du, din mor ville lytte og tænke over det, hvis hun vidste hvordan du egentlig går og har det?

Hvis ikke du har mod på at skrive eller snakke med en af dine forældre, kunne det måske være en mulighed at snakke med en skolelærer eller en bedsteforældre om de her ting - eller måske en onkel eller tante, som kan støtte dig her?

Nu ved jeg ikke helt hvad der ligger i, at de har kontaktet kommunen? Er det fordi, de vil have dig anbragt? I så fald, er det et meget alvorligt indgreb og jeg er slet ikke i tvivl om, at den sagsbehandler der vil behandle dine forældres henvendelse også vil tale med dig om det - det skal sagsbehandleren i følge loven. Du skal ikke være bekymret for, at du bliver sat i dårligt lys. Det er sådan, at i følge serviceloven, så skal et barn høres i en sag. Det vil også være muligt, at komme med ønsker til, hvor du ønsker, at bo, hvis det er det I kommer frem til.

Måske har du brug for støtte her fra BørneTelefonen? Det kan være en bisidder, som kender rettigheder og regler omkring børn og unge og kan hjælpe dig igennem kontakten med kommunen og går med til møder, hvis du har brug for dette? Det er helt gratis og du kan læse mere om bisidder nederst i brevet.

Det gør mig ked af det, at høre at du ikke finder mening med livet i øjeblikket. Du skriver, at du har overvejet selvmord, men ikke føler at du har nosser hertil. Her ser jeg jo helt anderledes på det, jeg mener jo netop at du har nosser til, at tage kampen op og ikke bare give op. Jeg tænker du er en enorm stærk fyr, som tager kampen op og allerede nu, har taget et kæmpe skridt imod at få det bedre, ved at skrive ind til os. Hvad tænker du om det? Næste skridt vil efter min mening være, at få snakket med en voksen om nogle af alle de følelser, som i øjeblikket gør det svært at være dig. Som jeg tidligere har skrevet, så kunne det være en skolelærer, onkel eller bedsteforældre være en mulighed, hvis ikke du føler din mor vil lytte? Hvad tænker du om det? Tror du mon det kunne være en mulighed? Det kunne også være, at du kunne vise dem det her brev, hvis det vil gøre tingene lettere, at få fortalt?

Afslutningsvis vil jeg lige sige, at det er okey, ikke at være okey hele tiden. Vi har alle dage og perioder i vores liv, hvor tingene er svære. Men, når det bliver hver dag, så er der brug for at få hjælp. Jeg håber, du kan se, at det er jer som familie som har brug for støtte til at finde gode veje ind til hinanden og øve jer i at snakke sammen med hinanden. 

Jeg ønsker dig det bedste

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat