Brev

Rygning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Hvor er det sejt, at du gerne vil stoppe med at ryge. Som du allerede selv har oplevet, så gør nikotinen i cigaretten hurtig en afhængig, og derfor er det smaddervigtigt, at man selv er motiveret til et rygestop. Det lyder det heldigvis til, at du er.

Når man skal stoppe med at ryge, er det vigtigt, at ens venner ved det, hvis det er dem, du ryger sammen med. Så kan de nemlig støtte dig og måske lade vær med at tilbyde dig en cigaret. Hvis det er lidt svært at takke nej, kan du måske overveje, om der er noget andet, du kan lave, imens dine venner ryger, så bliver du i hvert fald ikke fristet, når rygetrangen er størst. Efter noget tid vil det nok være lettere at takke nej.

Det kan også være, at de andre gerne vil stoppe, og så kunne I måske lave en konkurrence, fx ved at gemme de penge, som I sparer på cigaretter – og så lave noget sjovt for pengene i stedet. Måske en tur i Tivoli eller biografen – eller noget helt tredje, som I selv synes er sjovt. Det er i hvert fald en ide.

En anden mulighed, hvis du ikke har lyst til at fortælle det til din mor, er, at du fx spørger sundhedsplejersken på din skole. Måske hun kan hjælpe med nogle gode fif, så du kan stoppe med at ryge. Det er også muligt at få hjælp til at stoppe med at ryge på: X-hale Det er digital hjælp, som er udviklet af Kræftens Bekæmpelse til at hjælpe unge med at stoppe rygning.

Og ja, måske du også bare skal være ærlig over for din mor?! Mange forældre starter måske med at være lidt skuffet, men efter lidt tid vil hun sikkert være glad for, at du har været ærlig over for hende – og så kan hun jo også støtte dig, så det måske bliver lidt lettere at stoppe med at ryge.

Jeg håber, du kan bruge mit svar?! Hvis du har brug for det, kan du altid ringe eller skrive igen til BørneTelefonen på 1116111.

Kærlig  hilsen
BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

På netstof.dk kan du få information og rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer.

Læs mere

Hope Ung

Rådgivning, film og spil for børn og unge, som har en mor eller far, der drikker for meget.

Læs mere

KABS

Gratis og anonym misbrugsbehandling til dig, der har et misbrug af hash og feststoffer.

Læs mere
Chat
Chat