Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine tre venner/veninder på 13 ryger.

Hej.

To af mine veninder og en af mine venner er begyndt at ryge.

De er alle tre 13 år gamle.

De drikker også øl når vi er til fest, hvor vi andre drikker sodavand.

Jeg går i klasse med dem, og har ikke lyst til at fortælle mine forældre det, da de måske siger det videre.

Hvad skal jeg gøre?

Hilsen ‘Anonym’

PS. Vi går i 7.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, når dine veninder er begyndt at ryge og drikke, og du ikke kan sige det videre til dine forældre.

Jeg fornemmer, at du synes, det er forkert, at de ryger, og at du faktisk gerne vil tale med nogen (måske dine forældre) om det? Er det mon rigtigt forstået? Hvis du er vant til at snakke med dine forældre om alt muligt, kan jeg godt forstå, at det er svært, når der opstår noget, som du ikke kan fortælle dem om. 
Dit dilemma er jo, om du skal snakke om det, som går dig på, eller om du skal være med til at holde på dine veninders hemmelighed..?

Jeg tænker, om du måske kunne fortælle dine forældre, at du har kendskab til nogle fra din klasse, som ryger og drikker, og at du har det dårligt med det uden at nævne, hvem det er? Så kan du få lettet dit hjerte, men samtidigt lade det være op til dine veninder, om de selv vil fortælle det til deres forældre. Hvordan tror du, det vil være at gøre det på den måde?
Hvis du har lyst til at tale mere direkte med en rådgiver, er du også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Så kan I måske snakke lidt mere om, hvordan du kunne sige det, og hvem du kunne sige det til, så du kan få lettet dit hjerte og ikke skal gå og holde på en hemmelighed, der ikke er rar at gå alene med.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat