Kære 17-årige
Mange tak for dit brev. Du skriver meget åbent og ærligt om dit liv, som det ser ud lige nu. Din situation er, at du har været mobbeoffer gennem lang tid, og at du arbejder på at skabe et sundt og socialt forhold til kammerater og venner. Du skriver, at du ikke var særlig livsklog, da du startede i gymnasiet. Jeg vil faktisk mene, at du er MEGET livsklog. Du får sat ord på alle de bekymringer du har nu, og du ser dine vanskeligheder i en sammenhæng, som jeg vurderer, er særdeles relevant. Og som kræver en stor selvindsigt. Det er bestemt en stor styrke at have.
Det er meget almindeligt, at man efter en lang periode som mobbeoffer, har et stort behov for at blive accepteret og inkluderet af sine jævnaldrende. Derfor er det heller ikke så underligt, at du har forsøgt at nå det mål ved at gøre ting, som du måske tror, de andre finder interessant. Du er jo helt klar over, at det ikke er så godt at tage stoffer uanset hvilke stoffer, der er tale om. Du er også helt klar over, at det er en dårlig ide at ryge.
Jeg er ikke ekspert, men det er ikke mit indtryk, at du har brug for misbrugsbehandling. Det vurderer jeg ud fra det, du skriver om omfanget af dit forbrug. Men jeg vil absolut mene, at du skal tale med din terapeut om, hvordan du bruger de forskellige rusmidler. Måske er du henvist til terapeuten fra kommunen, men derfor har din terapeut alligevel tavshedspligt.
I skal sammen aftale, hvad der eventuelt skal bringes videre. Det er rigtig vigtigt, at du får talt med terapeuten om hele din situation og derfor også om brugen af rusmidler. Jeg vil næsten tro, at din terapeut allerede har en ide om, at det forholder sig sådan. Du skriver, at du bruger rusmidlerne for at være social, og at du mener, at dette behov hænger sammen med din fortid som mobbeoffer. Det har du sandsynligvis helt ret i. Derfor er det også vigtigt, at du bruger terapeuten til at hjælpe dig med hele problematikken – altså også med rusmiddelforbruget. Giver det mening?
Med hensyn til dine besøg hos en prostitueret, er det ikke særlig usædvanligt. Du har formentlig fået nogle erfaringer med dig, og måske har det givet dig lidt mere sikkerhed overfor jævnaldrende piger. Jeg syntes også, at du skal fortælle din terapeut om disse besøg, og tror ikke, at terapeuten vil blive særlig overrasket. Det er selvfølgelig vigtigt, at du også bruger din terapeut til at få snakket om, hvordan man kontakter jævnaldrende piger, og hvordan du forhåbentlig får nogle positive erfaringer med kæresteforhold.
Jeg er ret sikker på, at både besøgene hos prostituerede og brug af rusmidler hænger sammen med de problematikker, som du i øvrigt taler med terapeuten om. Du har nu muligheden for at få hjælp til at få det bedre, og det er rigtig vigtigt, at du udnytter den mulighed godt. Det gør du bedst ved at fortælle tingene som de er, og jeg tolker ud af dit brev og din handlekraft, at det kan du faktisk sagtens.
Du behøver ikke at være bekymret for at terapeuten bringer oplysningerne videre. Det der eventuelt skal videre, aftaler I sammen. Måske skal terapeuten fortælle kommunen, at der kan være behov for en længere behandlingsperiode end der er aftalt i første omgang. Men det kan sagtens gøres uden af det du konkret har fortalt oplyses.
Hvis jeg tager fejl, og din terapeut alligevel vurderer, at du har brug for misbrugsbehandling, er det nødvenligt at kommunen får det at vide. Men hvis det er sådan, har misbrugsbehandlerne også tavshedspligt. Da du er 17 år, vil det dog være nødvendigt, at dine forældre orienteres, hvis du skal i misbrugsbehandling.
Jeg syntes, at det ser ud til, at du allerede er godt på vej til at hjælpe dig selv videre. Det er SÅ fint, at du har skrevet til BørneTelefonen, og jeg syntes, at det ser ud til, at du selv har det rigtig godt overblik over de vanskeligheder, du står overfor, at skulle arbejde dig igennem lige nu. Skulle du have brug for at tale mere om tingene, så er du meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på nr. 116111, eller til at skrive herind igen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
