Brev

HASH

Kære brevkassen…
jeg har været så dum at eksperimentere med hash, men det var kun den ene gang jeg prøvede det (det skal aldrig prøves igen) men mit problem er at jeg have under skud af D vitaminer så skal have blodprøve være 3 månedede, og det tænkte jeg slet ikke på og nu er jeg bange for at de kan se udfra min blodprøve at jeg har røget skal lige siges der er 10 uger fra dagen jeg røg og til jeg skal have tager blodprøven for 3 gang så ville de kunne se om jeg har røget eller vil de ikke se det da de kigger efter hvordan det går med mine D vitaminer håber virkelig at jeg får et svar for ved godt jeg har gjort noget forkert som mine forældre ikke skal finde udad

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev, det er godt du bruger BørneTelefonen til dine bekymringer omkring hash. Det er rigtig godt, at du godt selv er klar over at du har gjort noget, der måske ikke er så godt for dig. Jeg kan godt forstå dig, hvis du er blevet bekymret over om hashen kan spores i dit blod.

Når der tages en blodprøve ved lægen, kan han eller hun spore hash i blodet i 4-8 uger efter der er røget.
Den periode det kan spores i, afhænger af hvor meget og hvor ofte personen har røget. Derfor tænker jeg næppe, det er muligt at lægen kan se noget i dit blod.

Det kræver også at de bevidst tjekker for spor af hash/ stoffer i blodet og det lyder det jo ikke til, at de har tænkt sig.... Hvis du bare skal have tjekket D-vitaminindhold, så kan jeg ikke forestille mig, at de også rutinemæssigt tjekker for spor af hash.

Jeg tænker, det må være en lettelse for dig at læse, men jeg spekulerer alligevel over om det var en oplevelse du kunne have lyst til at fortælle dine forældre(?) Jeg ved ikke, hvordan de vil reagerer, det kan være de bliver bekymrede eller vrede lige når du fortæller det. Det kunne også være, de bliver lettede over at du har prøvet det, men selv vælger det fra igen. Hvad tror du, der ville ske? Og tænker du, det ville være en ide for dig?

Hvis du har brug for at få mere at vide om hash eller andre rusmidler, kunne du se på den hjemmeside der hedder www.netstof.dk. Det er en hjemmeside hvor børn og unge kan få hjælp og vejledning i forhold til stoffer, måske kan du finde indhold på siden der kunne være interessant for dig at læse.

Har du brug for anden råd eller vejledning i forhold til hash, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat