Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16.

Mange tak for dit ærlige og modige brev til BørneTelefonen. Du skal have et kæmpe klap på skulderen for at finde modet til at skrive herind. Jeg vil meget gerne hjælpe dig, så godt jeg kan.

Når jeg læser dit brev, kan jeg høre at stoffer og hash fylder meget i dit liv og i din omgangskreds. Du beskriver, at du tænker på det hver morgen, at du har dødsangst osv. Det fortæller mig, at du måske allerede er mere afhængig af det, end du er bevidst om eller føler. Mon det giver mening?

Vi taler med en del unge som oplever, at de tager stoffer og ryger hash “for sjov”. Uden at man opdager det, kan man blive rigtig afhængig. Det betyder også, at det kan være en rigtig svær spiral at komme ud af igen, hvis man ikke bliver opmærksom på det i tide.

Du står et sted nu, hvor du kan ændre din adfærd, så du ikke bliver mere afhængig. Du viser ved at skrive herind, at du ønsker at ændre noget. Det er utrolig sejt.

Jeg håber derfor også meget, at du vil passe på dig selv og være opmærksom på dit forhold til stoffer og hash fremover. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig med, hvordan du kan gøre det – jeg forstår nemlig godt, at det kan være svært.

Når man skal bryde en afhængighed, så er det første skridt at tale med nogen omkring sig. Det kan være en forælder eller lærer eksempelvis. Hvem kunne det være for dig? Det vigtigste er, at det er en udenfor det fællesskab, hvor der tages stoffer. Når man ønsker at bryde ud af en dårlig vane, så kræver det hjælp og støtte.

En anden mulighed er at du kontakter din læge. Lægen kan tale med dig om, hvilken hjælp der er den rigtige for dig. Du kan sagtens ringe til lægen selv. Det behøver dine forældre ikke være en del af. Lægen skal dog fortælle det til dine forældre, hvis han/hun bliver bekymret. Lægens nummer kan du finde på dit gule sygesikringsbevis.

Det er også muligt at ringe anonymt til sin kommune og få rådgivning. Alle kommuner tilbyder nemlig åben anonym rådgivning til børn og unge. Her kan du få en snak om, hvilken hjælp din kommune kan tilbyde på området. Hvis du har brug for at finde nummeret til din kommune, så er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.

Hvis du bor i København, er der også mulighed for at kontakte U-turn. Mon du kender dem? De ved en helt masse om netop stoffer og alkohol. De har forskellige tilbud, man kan gøre brug af. Jeg håber, at du vil læse mere på deres hjemmeside her: U-turn.

Jeg håber meget, at du får gavn af mit svar. Brug den styrke du har vist ved at skrive herind til at opsøge den rigtige hjælp inden stofferne og hashen overtager for meget. Jeg tror på, at du kan!

Husk at du altid gerne må skrive eller ringe til os igen, hvis du har brug for det. Nummeret er 116111. Vi er altid klar på at hjælpe og lytte.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen.

 

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat