Brev

Min mor skræmmer mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej du

Tak for dit brev.

Jeg er glad for, at du skriver herind, for jeg tænker, at der foregår noget hjemme ved dig, som ikke er i orden.

Du skriver, at du er bange og ked af det. Det kan jeg godt forstå, for det må føles rigtig utrygt når din mor ikke er hjemme, og når du skal gå og være nervøs for, om hun kommer beruset hjem. Jeg læser mig til, at du har forsøgt at tale med hende om det. Jeg tænker, at det må have været svært for dig at tale med hende om det, og jeg synes, det er rigtig flot, at du har fået det gjort. Ud fra det du beskriver, virker det ikke som om, at hun har forstået, hvor meget det påvirker dig. Jeg tænker derfor, at du er nødt til at tale med hende igen.

Hvis det er svært at sige, kan du måske vise hende dit brev og mit svar. Jeg vil anbefale dig at tage snakken med hende på et tidspunkt, hvor hun ikke har drukket eller har været ude. Måske er der et tidspunkt på dagen, hvor I har det rart sammen. Et tidspunkt hvor hun er lydhør og måske bedre vil kunne lytte til, hvor meget hendes alkoholforbrug og fravær påvirker dig. Måske vil hun afvise, at det er et problem, men hvis du kan, tænker jeg, at det er vigtigt, at du holder fast i at det er et problem for dig. Det ER vigtigt, fordi det har en meget stor betydning for dit liv og din tryghed. Når du oplever, at din mor ikke lytter til dig og ikke stopper med at drikke, så tænker jeg ikke, at det behøver at være fordi, hun ikke vil stoppe. Jeg tænker derimod, at hun måske ikke kan stoppe selv, og at hun derfor har brug for hjælp fra nogen, der ved noget om alkoholmisbrug. Jeg kunne derfor ønske for jer, at både du og din mor får hjælp. 

Gad vide om der er nogen, der ved, hvad der foregår hjemme ved jer? Jeg tænker, at det er rigtig godt, hvis der er nogen, du stoler, som du kan fortælle alt dette til. Det kan for eksempel være et familiemedlem, en lærer eller en venindes forældre. Alle børn har ret til en tryg barndom, og det er de voksnes ansvar at sørge for, at du vokser op i gode og trygge rammer. Hvis din lærer får at vide, at du ikke har det godt derhjemme, så har han/hun faktisk pligt til at gøre noget for at hjælpe dig og til at dele sin bekymring med kommunen, som er dem, der kan hjælpe dig og din mor. Jeg er sikker på, at der er mange, som gerne vil hjælpe dig og din familie. Det kræver bare, at de ved, hvordan du har det derhjemme. Kunne du mon have mod på at fortælle det til en lærer eller en pædagog, som du stoler på? Du kan jo overveje at vise dem dit brev og mit svar, som en hjælp til at starte samtalen. 

Jeg vil anbefale dig at gå ind på hjemmesiden www.dedrikkerderhjemme.dk og læse mere om det at leve med en forælder der drikker, og om hvordan man kan få hjælp og støtte.

Husk at du altid er velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på telefonnummer 116 111 eller skrive på Børnechatten eller SMS. Der sidder dygtige rådgivere klar til at tale med dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Med venlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat