Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor er meget striks

Hej!

Jeg er en pige på 16 der skal til at i 1.g. Jeg har lidt et problem med min mor…

Henover sommeren er jeg blevet inviteret til ret meget fest, men min mor er bare helt vildt striks med, om jeg må tage med. Det har så resulteret i, at jeg aldrig kommer til de her fester. Mine venner er stoppet med at spørge om jeg vil med, fordi de ved at svaret er nej. Så kan jeg sidde herhjemme og følge med på snapchat i hvad der sker, men jeg føler mig bare helt vildt meget udenfor.

For to uger siden mødtes jeg med to veninder om aftenen. Min mor skrev til mig omkring 22:30, om jeg ikke snart kom hjem, men de andre piger var ved at finde en fest, vi kunne tage videre til. jeg skrev om jeg ikke måtte tage med, men så ringede min mor og sagde, at jeg skulle komme hjem forbi og tale med hende om det. Så vidste jeg godt, at svarer nok var et nej…

Jeg sagde til de andre piger, at jeg skulle hjem og tale med min mor, og en af pigerne sagde “du bliver virkelig nødt til at snakke med din mor om alt det her, ellers bliver du den mest nederen på gym.”

Og hun har virkelig ret! Jeg bliver jo hende, der aldrig er klar på noget, og hende som man ikke gider spørge, fordi man alligevel får et nej.

Men jeg tog hjem for at tale med min mor, og hun sagde at det var blevet ret sent osv så jeg endte med (igen) at blive hjemme.

jeg hader, at være hende der aldrig tager med til noget. man føler sig som en helt vildt nederen person, fordi aften/natte livet er så vigtigt for der sociale i vores alder.

Hilsen mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 16 år. 

Du har helt ret i, at det sociale er meget vigtigt i din alder. Fester og andre aftenarrangementer er en stor del af det sociale liv, når man begynder på gymnasiet. Jeg synes, at din veninde har ret i, at du skal tage endnu en snak med din mor om det. 

Prøv at spørg din mor, hvorfor du ikke må tage ud om aftenen. Måske har hun en grund til at handle som hun gør.
Men I skal i fællesskab finde ud af, hvordan du kan være med i sociale ting, også om aftenen. I kunne måske lave nogle "regler". Reglerne kunne være, at du fik et bestemt tidspunkt du skulle være hjemme på. Din mor er måske lidt bekymret for dig, hvis du er ude om aftenen. Hvis det er tilfældet kunne I aftale, at hun må skrive en SMS til dig, hvis hun bliver bekymret. Det er så din opgave at holde lidt øje med din telefon, og så få svaret din mor, hvis hun skriver til dig, så hun kan mærke, hun kan stole på dig.

En aftale kunne også være, at du skriver en SMS til hende, hvis I nu vælger en dag at tage til en anden fest eller noget lignende. Så ved din mor, hvor du er henne og det kan give meget ro som forældre. Hvis der er alkohol til festerne, så kan I også aftale, hvor meget du må drikke af det.

Når man er 16 år og skal starte i gymnasiet, så kan det være rigtig irriterende at skulle have alle de her regler. Men hvis du overholder de regler, som I laver i fællesskab, så vil din mor automatisk blive mindre bekymret og i takt med, at du bliver ældre, så vil du sandsynligvis også få lov til mere. 

Jeg synes virkelig, at dit brev er meget fint skrevet. Du beskriver så fint, hvordan du føler og, hvordan du frygter at blive "hende den nederen," som ikke bliver inviteret til noget. Du reflektere også rigtig godt over, at det sociale liv er vigtigt i din alder og det er for det meste lig med fester.
Så en mulighed kunne faktisk også være at vise din mor dit brev. Det vil blive meget tydeligt, for din mor, hvordan du tænker og føler. Det vil også kunne give hende et indblik i, hvordan hun er som mor i de her situationer. Jeg tror ikke din mor er interesseret i, at du skal føle dig udenfor i gymnasiet. Så prøv at tage en snak med hende om det og se om I kan få lavet en god aftale i samarbejde. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat