Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min far drikker og kan ikke lide mig.

hej bb

jeg er en pige på 15 år. 

der her i et års tid har følt at min far er ligeglad med mig man drikker også nogle gange 4-5 øller på en dag hvor han bliver fuld og ubehagelig at være sammen med

han bliver dog ikke voldelig men bare flabet og man får løst til at gå væk fra ham

de jeg også er blevet mobbet igennem de 10 år jeg har gået i skole og så kommer hjem og får mere klasket lige i hovet er ret hårdt og da min har har opført sig kold og agrresivt over for mig og er blevet irreteret over de mindste ting eller begynder ligepludselig at gøre grin med ting jeg holder kært

fx jeg havde en kat der døde for et års tid siden der har været min bedste ven i ca. 9- 10 år. hvor vi sad og snakkede om problemet med at katte i forskelige dele af verden tager sangfugle begynder har at sige at alle katte skal henrettes og bare er skadedyr

jeg bliver selvføldelig sur og spøger om min gamle kat også var det det svare han dog ikke på men siger bare igen at alle katte er skadedyr hvorefter jeg går.

jeg føler mig meget trist når jeg tænker på det og føler at jeg bliver mere og mere kold hjertet for hvad er være end at føle sig hadet af et familie medlem?

der er ikke meget at hente hos min da hun arbejder ret meget,

min bedste veninder siger at jeg bare skal bruge min sorg og vrede til at komme vidre i mit liv istedet for at bruge det på ham men det er jo svært da han ER min far og jeg et sted stadig holder af ham men for det meste føler jeg at han kunne blive ramt af en bus og jeg ville være ligeglad da han aligevel ikke har den store interasse i mig og jeg overvejer seriøst at cutte forbindelsen til ham når jeg bliver voksen.

det påvirker mig bla også i skolen da jeg på grund af ham har det svært at knytte mig til andre mennesker og da jeg var til elev samtale med min klasse lære spurgte hun bla indtil min familie men jeg valgte at svare at alt var findt for jeg er bange for at skolen vil henvende sig til komunen og jeg vil blive taget fra min familie

men da alle mine lære tror at jeg der er dårlig til at arbejde med andre mennesker og bliver ved med at presse mig til at arbejde med de mennesker jeg ikke stoler på hvilket gør at jeg ikke siger så meget

jeg siger heller ikke så meget i timerne da jeg derhjemme er vandt til at blive gjort til grin hver gang jeg siger noget forkert.

jeg føler virkelig at jeg vil sige det til mine lære så de ved hvad det i virkeligheden er der gør det svært for mig socialt.

men er bange for at de vil gå til kommunen så hvad vil i råde mig til at gøre der

og skal jeg cutte forbindelsen til min far?

kh. den 15 årige pige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år,

Tak for dit brev, hvor du rigtigt flot beskriver, hvordan det er at være dig med en far, som ikke behandler dig godt og drikker for meget. Jeg kan godt forstå alle dine tanker, for det er hårdt ikke at føle sig elsket af ens forældre.

Du skriver, at din far er ligeglad med dig. Jeg kender ikke din far, men jeg læser dit brev, som at det er din far, som har store problemer, som han skal have hjælp til at få styr på af en voksen. Det lyder til, at din far forsøger at plante sin dårligdomme i dig ved at behandle dig, som du beskriver. Det er, som du ved, dine forældre, der har ansvaret for dig til, du bliver 18 år. Det er dem, som skal skabe et hjem med tryghed, og hvor der er rart at være. Sådan lyder det ikke til at være hjemme hos dig lige nu.

Jeg ved fra andre unge, at det er meget ødelæggende og hårdt for en familie, hvis en af forældrene drikker, og jeg tænker, at det er det, som du oplever lige nu. Det er vigtigt, at du får noget hjælp af en voksen, og jeg tænker, at du allerede er på vej til at bede om hjælp, men at du 'bare' lige skal tage det næste skridt. Du skriver, at du har været lige ved at sige det til din lærer. Det er en god ide, at du får fortalt din lærer, hvordan det er hjemme hos dig lige nu, så dine lærer kan forstå, at det er en sårbar periode i dit liv, og at de derfor ikke skal presse dig. Jeg kan godt forstå dine tanker om, hvad der sker hvis din lærer beder om hjælp hos kommunen. Men det er sådan, at kommunen har pligt til at hjælpe på sådan en måde, at en familie, der ikke har det godt, får hjælp, og det betyder ikke, at du bliver fjernet fra din familie. Men de kan hjælpe med at lægge en plan, så du og din familie kan få det godt igen. Det kan være forskellige ting som kommunen kan hjælpe med, måske at din far får hjælp til at stoppe med at drikke.

Måske vil det hjælpe dig at kigge på denne rådgivning www.dedrikkerderhjemme.dk og vide, at i alle kommuner kan man få gratis og anonym alkolholbehandling...man skal 'bare' møde op eller gå til sin læge. 

Det er varmer mit hjerte at læse, du har en bedste veninde, og at hun kommer med råd til dig. Det er gode råd din veninde giver dig, men det er helt normalt ikke at have overskud til at kunne følge dem, når man har det som dig. Jeg tænker, du skal bruge din veninde som støtte, når der er en voksen som sammen med dig har fundet en løsning og lagt en plan for din familie.

Du skriver, der ikke er meget at hente hos din mor, fordi hun arbejder. Det er flot, du tager det hensyn til din mor, men din mor har også ansvar for jeres familie og ikke mindst dig. Det er vigtigt, at din mor får besked om, hvordan du har det for at kunne hjælpe. Måske ved din mor ikke, hvad hun skal gøre, så du kunne foreslå hende at ringe til ForældreTelefonen, hvor der sidder voksne klar til at hjælpe med familieproblemer på 35555557.

Jeg håber, du kan finde lidt mere af dit stærke mod og få talt med din mor og din lærer, så du kan få den hjælp, der skal til for at få styr på din familie, og du kan kommer til at føle dig værdsat igen - det fortjener du som alle andre unge. Du har også mulighed for selv at ringe og snakke med en sagsbehandler på kommunen, og høre hvilken hjælp de kan støtte jer med eller den anonyme og gratis familierådgivning, der skal være i alle kommuner - måske din mor vil gå med?

Hvis du har brug for at tale med en sød og lyttende voksen, der kan støtte dig i, hvad du kan gøre, kan du også ringe eller sms'e til BørneTelefonen på telefon 116111 eller logge på Chatten.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat