Brev

min far

Hej.

Min far drikker og nogen gange er han ved at falde fordi at han er fuld.

Hvad skal jeg gøre

kærlig hilsen C.

Pige, 9 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C.

Tak for dit brev, du er bare rigtig god til computer, når du selv skriver her til. Flot gået!

Det må ikke være rart, når du oplever, din far drikker så meget, at han er ved at falde. Jeg ved fra andre børn, der har forældre, som drikker meget, at de oplever at blive bange og utrygge over det, de oplever. Kender du til at have det i den retning…?

Når de voksne drikker, er der nogle af dem, som bliver anderledes, fordi de bliver fulde. Nogle af de voksne kan ikke selv styre, hvor meget de drikker. Når de vokse ikke selv kan styre det, er det heller ikke noget, børn kan styre eller selv gøre noget ved. Derfor er det også vigtigt, du får voksen hjælp.

Er det en ide for dig at fortælle din mor om, hvordan du har det? Måske kan du vise hende dit brev herind til. Det kan være en måde for dig at få startet med at fortælle om, hvordan du oplever det hjemme, hvad tænker du om det…?

Det kan være, du selv tænker på en anden voksen, du hellere vil tale med, det er helt i orden. Måske har du en bedsteforælder, der er god at snakke med..? Kan du fortælle dem om, hvordan du oplever far, når han har drukket?

Det er rigtigt flot, du skriver hertil. Jeg tænker, det har krævet mod af dig. Måske kan du finde det mod igen og ringe til BørneTelefonen på 116111.

Inde på BørneTelefonen er det nogle vildt søde voksne, du kan tale med. De er gode til at lytte til det, børn ringer og fortæller om, måske kan du fortælle dem lidt mere om, hvordan tingene er hjemme hos dig…?

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat