Kære du
Tak for dit brev. Det lyder ikke rart, sådan som din papfar opfører sig, og det er bestemt ikke i orden. Jeg kan godt forstå, du ikke vil finde dig i det længere.
Din mor har ansvar for, at du har det godt og trives. Din mor kan ikke styre, hvordan din papfar opfører sig, men hun kan være med til at bestemme, hvordan det skal være hjemme hos jer. Jeg kan godt forstå, at du spørger din mor om, hvornår de skal skilles, men det er nok svært for hende at svare præcist på. Jeg tænker, at du i stedet for at spørge din mor om, hvornår de skal skilles, skal fortælle din mor, at du har det svært med at bo sammen med din papfar. Hvis forældre får tydeligt forklaret, hvordan deres børn har det, så kan de bedre forstå, at de må gøre noget. Så prøv at fortæl din mor, hvad det gør ved dig, at din papfar er ond og led og råber og taler grimt.
Det kan også være, at du kan få støtte af en voksen til at snakke med din mor. Har du fx en moster eller en mormor, som kan hjælpe dig med at tale med din mor? Det kan også være, at du har ældre søskende, som du kan tale om det med? Eller en anden voksen, du taler godt med.
Jeg bliver nysgerrig efter, om din far ved, hvordan du har det med din papfar? Måske kan han hjælpe til med, at du får en god snak med din mor.
Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer. Hvis du tænker, at det kunne være rart at tale om, hvordan du kan komme i gang med at tale med en anden voksen, så kan du ringe til BørneTelefonen på 116111.
Mange kærlige tanker fra BørneTelefonen
