Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det går ikke som jeg vil……….

Hej BB!!

Jeg er en pige på 11 som har lidt stress.

Jeg har nogle forældre der ryger. Nu ved jeg godt at jeg går sådan lidt over til det mig rygning og alkohol men, der er os noget andet som nok er det der har været rigtigt svært for mig!…..

Min far var ved at slå mig engang fordi han blev RIIGTIG! Sur på mig og min lillebror fordi, vi skændes lidt, men vi blev jo gode venner igen men det forstod han åbenbart ikke.

Det samme med min mor hun siger tit: “Ej nu stopper i kræft ædme og, du går på dit væresle …. for elllers for du og se! “

nogen gange overvejer jeg lidt og flytte hjem fra…. Og o ved når man sådan siger til ens barn de skal gøre det så skal lige fprbi sin mor og jeg bliver så bange være gang jeg kigger på hendes øjne…. og især min fars…….;( jeg føller at jeg tilhøre op i himlen…..

jeg kan snart ikke klare det mere… de truer mig med og give mig en lussing……. jeg ønsker mig lidt bedre forældre jeg føler lidt at når jeg er sammen med dem at det bare ikke er mit hjem. Og sådan har det været siden jeg var 5 år! Det er bare blevet være.

Nogen gange når de råber og siger at jeg skal gå hen til dem så ved jeg bare ikke hvprfor man jeg høre dem ikke fordi jeg ser fjernsyn på mit værelse. Så siger de: ” er du døv mand !” i helle mit lov har de næsten kun råbt af mig pg til min fødselsdag og jul er de glade men dagen efter bliver de sådan igen.

Jeg kan næsten ikke klare det mere!!!!!!
Hilsen pigen der har stress!!!

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Ud fra dit brev, lyder det ikke som om, at du har det særlig godt derhjemme. Dine forældre skal under ingen omstændigheder true dig, og du skal ikke gå og være bange i dit eget hjem. I sit hjem skal man føle sig tryg og have det rart.

Du skriver, at du har en lillebror, og at din far også kan være sur på ham. Har du mon snakket med din lillebror om, hvordan du har det? Måske sidder I med de samme følelser, og nogle gange kan det hele være lidt nemmere, hvis man ikke er alene.

I det hele taget tror jeg, at det kunne være en rigtig god idé at få snakket med en anden om det, så du ikke skal gå og have det sådan, som du har det, helt alene.

Har du måske en god veninde, der ved lidt om hvordan du har det derhjemme, og som du kunne snakke med det om?

Det kan også være, at du har en god lærer, som kan mærke på dig, at du ikke har det godt derhjemme, og som måske kan hjælpe dig med at snakke med din mor og far?

Det kan jo være, at dine forældre slet ikke er klar over, hvor dårligt du går og har det. Måske tænker de slet ikke over alle de grimme ting, som de siger, og hvis der så er en anden voksen, som snakker med dem, så kan de måske forstå det?

Du skriver også, at de er søde på din fødselsdag og til jul. Jeg tænker lidt over, hvorfor mon det kan være? Har du prøvet at spørge dem? Måske kunne du lave en liste med alle de gode ting, de gør og siger til dig på din fødselsdag og til jul, og så kunne du måske give dem denne liste og sige, at det der står på listen kan du rigtig godt lide, og det er ting, der gør dig glad?

Du lyder som en meget stærk og klog pige, der godt ved hvad der er rigtig og forkert. Det er virkelig sejt, at du har skrevet herind til os for at få hjælp.

Du er også altid velkommen til at ringe herind på BørneTelefonen, hvis du føler, at du har brug for mere hjælp. Vores telefonnummer er 116 111.

De bedste tanker og hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat