Hvorfor også lige mig?

Jeg kan godt forstå dig, men hvis du kender citatet om, at man ikke skal prøve at være en anden end den, man er, men derimod arbejde med det, man har. Jeg ved, det er meget lettere sagt end gjort. Men måske hjælper det at tænke på, at så mange andre på din alder også har usikkerheder omkring den måde, de ser ud på. Det er så tit, at man vil have det, man ikke har.

Da jeg var lille, tænkte jeg sjovt nok, at jeg gerne ville farve mit hår rødt, når jeg blev ældre, fordi det var og er så flot. Sådan, som du ser ud, passer helt perfekt til dig og gør dig helt unik. Så ja – du kan sagtens farve dit hår og gøre så meget, men inden du kaster dig ud i det, må du arbejde med at acceptere dig selv, som du er.

Vi har alle usikkerheder, men vi kan bruge værktøjer til at få bedre selvtillid. I teenagealderen er der mange af den slags, men du kan
– sige tre gode ting til dig selv hver morgen
– huske, at personlighed og udstråling er det allervigtigste. Der er så stor forskel på at rette ryggen og krumme sig sammen, har jeg selv fundet ud af
– med alderen vil du finde ud af, at personlighed er det, der vægtes allerhøjst
– og selvom du måske ikke kan se det, når du kigger dig i spejlet, så ER du mega smuk! Alle mennesker er smukke på hver deres måde, og vi er vores egne største kritikere

Jeg håber, det hjalp. Det røde hår er virkelig smukt, så ifølge min mening skal du beholde det. Men du har selvfølgelig retten til at gøre, som du vil. Jeg synes bare, det virker mega fedt at have rødt hår, ligesom det også er unikt at have krøller.

Hilsen mig:)