skifte skole
Hej.
Jeg er en pige på 13 år, som går i syvende klasse.
Her det seneste års tid har jeg haft det rigtig svært med at finde min rolle i klassen. Jeg begynder at blive mere og mere usikker på mig selv, og græder tit når jeg kommer hjem, og jeg har aldrig rigtig lyst til at tage i skole.
Det eneste sted jeg føler mig rigtig godt tilpas, er når jeg er til gymnastik, som jeg træner mange gange om ugen. Jeg har nogle virkelig gode veninder i min paralelklasse, så i frikvarterene har jeg det godt, men når det så ringer ind til time bliver jeg trist, for så skal jeg være sammen med min klasse.
For nogle år siden var jeg en del af den “populære” gruppe, men nu er der kommet en masse nye ind i min klasse, og de har på en måde overtaget min plads. Så jeg bliver heller ikke inviteret med nogle steder hen efter skole. fx her for ikke særlig lang tid siden var stortset alle pigerne sammen, og jeg var ikke inviteret.
Jeg er begyndt at tænke rigtig meget, over at skifte skole, men jeg ved ikke om jeg skal give det en chance til, og hvis jeg skal skifte skole, er det så bedst at starte et sted hvor man kender en, eller hvor man slet ikke kender nogle?
Håber i vil hjælpe!
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her