Karakterer

jeg skal i 8. efter sommerferien og jeg forstår dig godt. det eneste man kan tænke på når man hører ordene karakter er: er jeg nu god nok? lever jeg op til forentningerne? kunne jeg have gjort det bedere? og det eneste folk siger er det bare er et tal, som ikke dømmer dig. Men nej ikke for mig og måske heller ikke for dig. fordi man føler man bliver dømt, og det er fkn svært, men vi må tage det som det kommer.

Jeg skal til og starte i niende og sidste år havde jeg det samme problem for jeg tænkte også meget over karaktererne, men jeg er begyndt at sige til mig selv at jeg vil nå et bestemt mål og prøve at udføre det. Såsom: et gennemsnit over 7 eller mundtligekarakter skal blive bedre.
Det har hjulpet mig mere for i nogle af fagene er jeg rykket op i mundtlig og det gav mig mere selvtillid og tilfredsstillelse.

Og det med stræber, de andre kan bare snakke, for du kan være ligeglad, det er dig selv der bestemmer over dig selv, jeg kan selv huske at blive kaldt det, men bare husk at være dig selv, det er nok det bedste råd:)