Lillebror med autisme og ADHD

Hej, jeg er en pige på 15 år.

Min venindes lillesøster har også autisme, og hun går også i en specielklasse. Min egen søster går også i en specielklasse, men ikke af den grund. Og så sent som i dag talte jeg meget med en voksen mand, der fortalte om sin egen autisme, så jeg ved godt, hvad det er, og hvad det vil sige at være autist.

Jeg tror, det er helt normalt at tænke, at det er svært at bo sammen med en person, det har autisme og ADHD. Men som du skriver, er jo også nyt for dig. Det kan godt være meget svært at forholde sig til i starten, men bare rolig. Du vil helt sikkert vende dig til det. Det har jo også stor indflydelse på din hverdag, fordi din lillebror er en nær person for dig, af hvad jeg lige har forstået. Og så vil du jo nok helt sikkert vende dig til tanken.

Jeg vil også lide skrive, at du skal huske på, at han jo går i specialklasse for hans eget bedste, og han ved nok ikke selv, at han gør pinlige ting. Men du skrev jo heller ikke noget om, hvor mange år han, og du selv, er. Han vil nok blive mere bevidst om det, når han bliver ældre, og du kan jo altid lige sige til ham, at det han gjorde var pinligt, men gør det ikke, hvis der er nogen tilstede, som ikke skal høre det. Han kan jo sådan set ikke selv gøre for, at han gør de pinlige ting, og han kan ikke selv gøre for, at han har autisme og ADHD. Og det er selvfølgelig ingens skyld. Det er bare blevet sådan, og så er det det. Men han gør det ikke for at være pinlig.

Det bedste råd jeg har til dig er at tage det til dig. Med tiden vil du vende dig til det og se, at det måske i virkeligheden slet ikke er noget problem. Han er jo stadig sig selv, og autismen og ADHDen gør ham ikke mindre værd. Folk er også bare virkelig dumme, hvis de vil drille ham eller dig på grund af det, og husk, at du altid kan tale med en voksen om dine problemer og bekymringer. Jeg vil også anbefale, at du taler med dine forældre om det, hvis det virkelig går dig på.

Venlig hilsen :-).

Kære c, du minder mig meget om en pige jeg går i klasse med, som også starter med c. Mit råd er at du taler med dine forældre om det, evt. Hvis du føler dig overset eller glemt er det en god ide.
Ellers kan det være en super god ide at tale med en veninde om det! Hun vil sikkert gerne lytte til dig, og komme med forslag til hvad du kan gøre?
Hilsen anonyme Nadia!