Er vi venner?
Hej!
Jeg har i lang tid været sådan rimelig ensom.
Har en frygt i frikvartererne for
at jeg ikke har nogen at være sammen med.
Det har jeg nemlig prøvet.
Sådan at sidde på en bænk uden nogen at tale med.
Jeg er her efter jul begyndt at være lidt sammen
med de samme piger i frikvarteret.
Så nu føler jeg næsten vi er venner!
Jeg ved bare ikke om de gør det af medlidenhed:(
Nogle af dem prøver at undgå mig.
Og jeg har hørt dem tale om:
at det er vildt irriterende når folk er “kedelige”.
Okay…de nævnte ikke lige mit navn,
men jeg følte mig alligevel ramt.
På en eller anden måde føler jeg mig stadig ensom,
selvom jeg udefra set ikke er alene.
Hvad skal gøre for ikke at være så ensom?
Eller er det bare mig der overreagerer?
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her